Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Jacob To-to på slimdyrenes ø

Klik for at skrive manchettekst.

Thorkild Borup-Jensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For at blive hørt af dem, der er større og ældre, må Jacob på seks år, hovedpersonen i denne lille episodiske fantasiroman, altid gentage tingene. Blandt andet deraf kommer hans tilnavn, To-to. Overalt, også derhjemme, har han svært ved at skabe opmærksomhed og ørenlyd. Grønthandleren irriteres over Jacobs gentagelser og har en grovkornet spøg for med drengen. Han bilder Jacob ind, at politiet er tilkaldt for at arrestere drengen. Da en politibetjent tilfældigvis dukker op i forretningen, flygter Jacob rædselsslagen. I sin paniske fantasi oplever han nu, hvad der følger på arrestationen, nemlig domfældelse og indespærring i børnefængslet på slimdyrenes tågede ø. Her huserer fangevogteren, den hæslige hugtand. Jacob må gennemgå mange ydmygelser, inden han befries af den tapre børnemagt. Forældrene er synligt lettede, da Jacob igen viser sig derhjemme; han kan ikke svare på, hvor han dog har været de sidste par timer. 'Jacob To-to, du er for meget. Du er en dagdrømmer', konstaterer hans mor.

Rasmus Bregnhøis illustrationer fastholder udmærket bogens groteske scener. De udmaler effektfuldt, hvordan mindre børn kan føle sig fortabt og umyndiggjort af voksne. Bogen er ikke en uforglemmelig oplevelse, men den er meningsfuld og veldrejet, en mini-Kafka om og for mindre børn. Velegnet som oplæsningsbog i 1.-2. klasse og måske i børnehaven, hvis årsagen til dens gys og gru antydes på forhånd.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jacob To-to på slimdyrenes ø

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS