Ja til samarbejde

Valgresultatet er det tredje signal fra medlemmerne om, at kursen skal ændres, lyder Anders Bondo Christensens kommentar.

– Og det skal ske i en samlet hovedstyrelse, jeg har ingen intention om, at der skal sidde en ny fløj, der skal bringe et andet stort mindretal ud på et sidespor, fortsætter han. Og er dermed helt på linie med formandskabet.

– Der skal samarbejdes, lyder det som fra én mund fra Anni Herfort og Tom Egholm.

– Vi lægger ikke op til blokpolitik, det kan vi simpelthen ikke byde foreningens medlemmer. De næste fire år skal vi håndtere en lang række tunge sager, lige fra lønreformarbejdet til skolelov og ny læreruddannelse. Det kræver hårdt arbejde fra alle, siger Anni Herfort, som samtidig minder om, at der er enighed om linien på langt de fleste områder.

Hun finder det positivt, at der nu kommer en flok nye medlemmer ind, som har friske erfaringer fra det lokale arbejde.

Før har der været en tendens til at føre en konfrontation mellem hovedstyrelsen og 'dem udenfor', men med de nye folk, er der mulighed for, at hovedstyrelsen kan få en konstruktiv dialog om løsningen af medlemmernes problemer, mener Tom Egholm.

Ingen studehandler

Hverken formand eller næstformand tør sige noget om, hvordan personsammensætningen kan blive i de nye udvalg.

– Der skal findes en afbalanceret løsning, hvor der tages hensyn til de forskellige politiske holdninger, der er repræsenteret, og det arbejder vi på, svarer Tom Egholm.

– Hovedstyrelsens sammensætning er bestemt af medlemmerne, og så har vi bare at arbejde sammen, supplerer Anni Herfort.

Anders Bondo Christensen er spændt på at se, hvordan hovedstyrelsen konstituerer sig. Han mener, at det, han kalder 'ja-nej-fløjene' næsten balancerer talmæssigt, og det må der tages hensyn til.

– Det må ikke dreje sig om politiske studehandler, det vigtigste må være at få kvalificerede folk i udvalgene, og der vil være et klart politisk signal i, hvem vi vælger som formand for fagligt udvalg, siger Anders Bondo Christensen.

Der skal en udskiftning til på posten, mener han. Men han er dog ikke selv kandidat, og der er ingen af de nye nej-folk, der går efter at blive formand for noget udvalg.

Signal om modstand

– Valget af nej-folkene viser, at der stadig er en udbredt modstand mod arbejdstidsaftalen, og det må den nye hovedstyrelse forholde sig til, siger Eigil Kristensen, som ikke selv blev genvalgt.

– Og det er vel at mærke den samlede hovedstyrelse, der skal forholde sig, understreger Eigil Kristensen, som selv har stemt for arbejdstidsaftalen.

– Hvis nej-folkene ikke går ind og tager et medansvar for den samlede politik, så kan det gå grueligt galt. Og hvis de tror, at de kan komme igennem med at få en helt ny arbejdstidsaftale ved overenskomstforhandlingerne i 1997, så kan de både ødelægge det for medlemmerne ude på skolerne og smadre lærerforeningen. Der er brug for arbejdsro nu, lærerne orker ikke at skulle sætte sig ind i en helt tredje aftale. Mange mener, at det er slemt nok, at der skal laves om på tingene igen til august, siger Eigil Kristensen.

Anders Bondo Christensen er meget uenig:

– Vi skal lave afgørende ændringer i arbejdstiden. Det er medlemmernes forventning. Og det skal ske centralt, ellers får vi flere hundrede forskellige lokale sammenstrikninger, siger han.

Det er ikke et problem, at aftale ændringer igen, for den nuværende aftale vil aldrig komme til at fungere, mener han.

– Arbejdstiden bliver et hovedspørgsmål igen i 1997, understreger Anders Bondo Christensen.