Ja tak til Ny Nordisk Skole – men vi skal finde retningen

Professor i matematik Mogens Niss fra Roskilde Universitet savnede en definition. "Jeg er jo matematiker. Hvad betyder "Ny"? Hvad betyder "Nordisk"? Hvad betyder "Skole"? Man kunne også spørge, hvad betyder matematik, men det har vi slet ikke tid til at svare på her i dag". Han gennemgik det manifest for Ny Nordisk Skole, som Ministeriet for Børn og Undervisning har udsendt, og fandt nogle nordiske lærings- og dannelsestraditioner. "Ny er nok fordi der er behov for forandringer. Fordi vi åbenbart ikke er gode nok til, at alle børn bliver så dygtige, som de kan. Bag ministeriets venligt og imødekommende retoriske facade ligger, at noget vigtigt i skolen ikke er godt nok", sagde Mogens Niss. Og hvis nye ideer kommer tvangsmæssigt oppefra, har man åbenbart tænkt i ministeriet, at de vil blive saboteret og derfor ikke virke, fortsatte han. Derfor invitationen til skolens folk om at deltage i Ny Nordisk Skole. Matematik som frigørende fag "Folderen kan let kritiseres som en analytisk uskarp, generelt formuleret og retorisk ulden sag", mener han. Men Mogens Niss vil ikke kritisere, for mange elever opnår ikke tilstrækkelige kundskaber i dansk og matematik. Det er han enig med ministeriet i. Men så skal folderen med mål og manifest oversættes. Det må man selv klare. "Vi har for lidt systematisk overblik over og viden om, hvad der foregår i matematikundervisningen. Der er for få undersøgelser af dette i Danmark. Der er en kolossal variation i, hvad der foregår i matematikundervisningen", sagde Mogens Niss. "Vi har brug for, at elever oplever, at matematik ikke blot er en rituel stammedans. Men at matematik er verdens mest kreative og frigørende fag". Ifølge professoren er det nødvendigt at invitere "indianerne" til at identificere problemerne, for det er slet ikke tilstrækkeligt med lederne. Nogle af problemerne er, at folkeskolens læseplaner roder tingene sammen, at der er overgangsproblemer i matematik mellem de forskellige sektorer - grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, at der er alt for lidt faglærersamarbejde, at de faglige krav er for lave og at der findes alt for meget lærebogsstyret undervisning. "Undervisning styret af en lærebog er som et rullende fortov, man kan klamre sig til fra side 1 til 88. Det er efter min mening slet ikke undervisning. Der er opgaver, man ikke slår sig på, så for mange ikke bliver kede af det og falder fra. Min holdning er, at man kan forhøje kravene i matematik uden at tabe nogle", sagde Mogens Niss. "Konklusionen er, at der er problemer, der har påtrængende behov for løsninger. Vi bør selv gå i spidsen med at identificere og formulere problemerne og sætte en løsningsdagsorden. Så ja til Ny Nordisk Skole. I en begyndelse indenfor rammerne, men senere må rammerne udvides", pointerede han.

Evalueringsformer spænder ben Ministeriet kalder Ny Nordisk Skole for et forandringsprojekt indenfor de nuværende rammer. Det skulle minister for børn og undervisning Christine Antorini selv have forklaret konferencedeltagerne, men hun måtte melde afbud kort tid inden, da finansministeren kaldte hende til forhandlinger. Kontorchef Pernille Halberg Salamon kom i stedet med et kort oplæg på ministerens vegne. Her efterlyste hun forslag fra praktikerne. Brug hjemmesiden, lød opfordringen. Institutleder Jens Dolin, Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet satte ordet "naturfagene" ind alle de steder, hvor Mogens Niss havde sat "matematik" ind. Han talte om, at vi har en dannelsestradition i Danmark, men at vi har fået presset en curriculum-tradition ned over os med mål og test. "I Ny Nordisk Skole bliver det vel interessant, om man kan kombinere disse to traditioner", sagde han. Jens Dolin understregede, at hvis man forskningsmæssigt skal ændre noget, så skal man ændre på evalueringsformen, for den har betydning for lærernes arbejde og retning. Lektor på Aarhus Universitet Lars Brian Krogh talte om eleverne i matematik- og naturfagsundervisningen. "Ny Nordisk Skole er en åben invitation til et formativt dannelsesprojekt for livsduelige unge. Vi bør takke ja. Der er så meget viden i det her område, og det skal bruges. Jeg vil meget gerne invitere os indenfor for at give det en retning. Ikke alt skal opfindes af praktikerne", sagde Lars Brian Krogh. Forskerne vil gerne bruges, understregede de. "De evalueringsformer, vi har i dag, spænder ben for en proces. De passer ikke til Ny Nordisk Skole", lød det. Mere dialog mellem politikere, praktikere og forskere blev efterlyst og en systematisk gennemskrivning af læseplanerne, hvor man også ser på overgangene i uddannelsessystemet. Hele konferencen munder ud i en sammenskrivning af debatten og de mange forslag om indholdet i Ny Nordisk Skole. Til tidsskriftet Mona - og til ministeriet. Et inspirationskatalog fra praktikere og forskere.