Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Iværksætterpakken

(edb-spil plus bog)

Keld Andersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For at styrke iværksættertankegangen blandt unge - allerede i folkeskolen - har Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening sammen udsendt en iværksætterpakke til hver folkeskole.

Pakken har form af en lille kuffert, og den indeholder materialer til at inspirere lærere til at styrke selvstændigheds- og iværksætterkulturen i grundskolen. Indholdet er bogen 'Job som iværksætter' med baggrundsartikler og omtaler af undervisningsforløb fra forlaget Studie og Erhverv (anmeldt separat i Folkeskolen nummer 33), og et virksomhedsspil, 'Nybyggerne', der består af en elevvejledning og en lærervejledning samt en diskette. Spillet er rettet mod de ældste elever. Eleverne skal prøve rollerne som iværksættere og virksomhedsledere. Spillet gennemkører tre års produktion af et produkt med alle de beslutninger og mulige fiaskoer og successer, der følger deraf. Når spillet er gennemført, kan der udstedes diplomer til alle deltagere. Diplomet ligger også i kufferten. Ideen er god, men rammen: 'Driv en virksomhed' er jo set før i mange forskellige spil, og spillet er ikke forskelligt fra disse.

Spillet kræver edb-udstyr af en karakter, der findes den dag i dag på skolerne. Men for at komme i gang skal man rekvirere en 'licensnøgle', et særligt led til montering på printerporten. Sammen med dette led følger så en vejledning til opsætning af computeren. Dette er slet ikke nemt og anbefales da også foretaget af skolens edb-vejleder. Det kræver en særlig opsætning af pc'ens configureringssystem. Nøglen er gratis det første år, derefter skal der betales en afgift. Kort sagt: Det er noget juks. Det er alt for besværligt. Et sådant spil skal være nemt at gå til og skal være omkostningsfrit for skolerne. Man skal kunne spille det umiddelbart, og opsætningen skal køre automatisk. Ellers bliver det ikke brugt, og det er der stor fare for med dette spil.

Selve spillets indhold er spændende nok, men svært at spille. Sprog, ordvalg og forklaringer er svære. En gruppe erfarne skolevejledere afprøvede spillet. Deres kommentarer er som følger:

'Efter afprøvning af spillet i to timer kan gruppen komme med en forsigtig konklusion: For at kunne bruge materialet må det forventes at lederen/spilfordeleren bruger en arbejdsdag til en nødtørftig forberedelse. Det kræver tillige, at personen er godt inde i merkantilt sprog og merkantile begreber.

Lærervejledningen er stort set uforståelig og i et meget uinspirerende layout. Den kan ikke bruges som opslagsbog i forbindelse med spillet og mangler index/ordliste.

Målgruppen er beskrevet som værende 8.-10. klasse. Vi finder ikke, at dette er i overensstemmelse med virkeligheden. Det kunne måske anvendes i en 10. klasse i forbindelse med et projektforløb, men kræver så, at klassen har mange ressourcepersoner. Kan måske med fordel bruges på de merkantile uddannelser.'

Alt i alt må man sige, at det er godt, at ministeriet og Kommunernes Landsforening har taget initiativet. Det giver stof til et af de CFK-områder (Centrale Kundskaber og Færdigheder) i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, der ellers godt kunne synes lidt vanskelig at få hold på, men samtidig må det siges, at problemerne omkring nybyggerspillet godt kan få nogle til at give op, før der er kommet 'gang i hjulene'. Og det er jo ærgerligt. Prøv igen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Iværksætterpakken

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS