Det er længe siden fascinationen af it har lagt sig, og it er i dag et helt naturligt arbejdsredskab i dagligdagen. Men som en artikel i Folkeskolen i oktober 2012 afslørede, er der stadig problemer med at implementere it i undervisningen: Over 50 procent af de adspurgte lærere i Folkeskolens undersøgelse fortæller, at de oplever tekniske frustrationer i forbindelse med it mindst en gang om ugen.
Det er vel at mærke de lærere, der bruger it mere end en gang ugentlig - for en undersøgelse, KMD Analyse gennemførte for præcist et år siden, viste, at omkring hver fjerde lærer i folkeskolen sjældent eller aldrig bruger it i undervisningen. Og det er særdeles problematisk, mener professor Birgitte Holm Sørensen, Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. "Der er lavet meget udviklingsarbejde omkring it, men nu er der brug for at få det implementeret inden for de enkelte fagområder, så man kan designe en moderne undervisningsdidaktik," siger hun og fortsætter: "Der er mange traditioner bundet op på undervisningen i de enkelte fag, og derfor vil nogle lærere have svært ved at se, hvad man skal bruge it til. Og hvis skoleledelsen ikke samtidig bakker nok op om forandringsprocessen, hviler det på den enkelte lærer. Eleverne er meget mere 'på', når de eksempelvis bruger it til at løse matematikopgaver frem og at sidde og skrive i et matematikhæfte." Det starter hos skolelederen Spørger man skoleleder på Grejsdal Skole i Vejle Uffe Carlsen, skal skolelederen føre an i forandringsprocessen. "Vi kan alle sammen it, men hvis vi skal have styr på vores roller, er det vigtigt, at vi ledere er synlige og viser vejen. Lærerne skal jo ikke bruge it for at bruge it - men fordi det åbner nogle nye læringsmæssige døre for os. Det er en forandringsproces, og i den proces skal vi ledere gå forrest," forklarer han. Uffe Carlsen er aktiv i Vejle Digitale Skoler, et projekt under Skolen i Bevægelse, der fokuserer på at integrere mobile platforme som mobiltelefoner og tablets i undervisningen. Og han har selv sat sig på skolebænken og taget modulet 'Ikt - projektledelse i skoleudvikling' under masteruddannelsen i ikt og læring.
"Vi kan se, at når vores elever arbejder brugerdrevet med it, får vi fat i nogle elever, der ellers godt kan blive lidt usynlige. Vi får også et bedre klasserum rent socialt, når de lidt marginaliserede nørder får status af superbrugere," forklarer Uffe Carlsen og fortsætter: "Eksempelvis lavede vores sjette klasse en video om brugen af dobbeltkonsonanter, og nu bruger de helt naturligt it, når de skal fremlægge og forklare noget." Bedre læringsresultater "På en anden skole i Vejle oplevede eleverne, at de selv forstod procentregning bedre efter at have lavet en film om procentregning. Og det er slet ikke usædvanligt: Vi har flere eksempler på, at det giver bedre læringsresultater, og på at eleverne lærer hurtigere - og endda lærer stof, der ligger på et højere klassetrin - når vi implementerer it i de enkelte fag. It motiverer eleverne til at tage fat der, hvor de er - det er undervisningsdifferentiering i praksis," påpeger Birgitte Holm Sørensen og fortsætter: "Men der er stor forskel på, hvordan man implementerer it i fagdidaktikken i de enkelte fag. Derfor har vi valgt at tilbyde undervisningsmoduler inden for fag som dansk, matematik, billedkunst, religion, naturfag og engelsk. Birgitte Holm Sørensen er en af hovedinitiativtagerne til masteruddannelsen i ikt og læring, der har eksisteret i snart 13 år. De nye moduler har været tilbudt siden efteråret 2012.
Aalborg Universitet har betalt journalistens honorar.
It skal bindes sammen med faget
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.