På to år er antallet af lærere, der bruger iPads i undervisningen, skrumpet fra hver sjette til hver fjerde.
På to år er antallet af lærere, der bruger iPads i undervisningen, skrumpet fra hver sjette til hver fjerde.

Brugen af tablets i skolen er faldet med 20 pct. på to år

I starten var de små lette iPads og andre tablets svaret på frustrationerne over, at pc'er var kluntede og lang tid om at starte op. Men nu er iPad'ens begrænsninger også gået op for de fleste. Sådan forklarer it-vejledernes formand det drastiske fald i brugen af tablets i undervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For syv år siden uddelte Odder Kommune som den første iPads ud til alle elever og lærere på kommunens skoler, og siden er mange andre kommuner fulgt efter. Nu lader det dog til, at brugen af tablets i danske klasselokaler er kraftigt på retur.

I 2017 brugte seks ud af ti læreres elever tablets i undervisningen. I år er det tal faldet til 41 pct.

Samme udvikling ses for de stationære computere, hvor det nu kun er syv pct af lærerne, hvis elever anvender dem i undervisningen, mod 26 pct. i 2017.

Det viser en ny undersøgelse fra forlaget Clio, der har spurgt 4.268 danske lærere om anvendelsen af digitale devices i deres undervisning.

Den udvikling overrasker ikke formand i Danmarks It-vejlederforening John Klesner.

"Det har nok været en besnærende tanke at udstyre eleverne med en tablet, som anses for et device, som man hurtigt kan komme til at arbejde på, når undervisningen går i gang. Det sås som en stor fordel som modsvar til den lange ventetid, der var i pc-verden", siger han og tilføjer:

"Men dens begrænsninger er nok også gået op for mange efterhånden. Der dukkede mange apps op i kølvandet på tablet'nes indtog, og de var intuitive at bruge. Men mange af dem har et meget begrænset indhold, når det kommer til undervisning".

Mere undervisning er flyttet til standardprogrammer og online

I stedet har mange lærere fået øjnene op for, at der er store potentialer i at didaktisere standardprogrammer til for eksempel tekst- og billedbehandling, og at de er svære at arbejde i på en tablet.

"Aktiviteten lukker sig hurtigt om sig selv på en tablet, hvor data ikke kan vandre fra én app til en anden i det omfang, det er ønskeligt i undervisningen", siger han og tilføjer:

"Det ligger i øvrigt fint i tråd med, at man nu skal have teknologiforståelse i skolen, som handler om at eleverne skal kunne kigge under motorhjelmen på teknologien og skabe med den, at funktionaliteten ikke er så lukket, som den er i en app".

Ifølge John Klesner er mange skoler i stedet gået over til chromebooks, små computere, der udelukkende kan bruges til at åbne en browser og derigennem tilgå hjemmesider og materialer, der ligger online.

På den måde undgår man, at der ligger programmer og andet på selve computeren, der skal starte eller opdateres, hvorfor den også hurtigt er klar til brug efter opstart. I Clios undersøgelse svarer hver tredje lærer, at eleverne bruger Chromebooks i undervisningen.

Flest lærere svarer, at bærbare computere er en del af deres aktiviteter i klasseværelset, nemlig 73 pct. Endelig svarer 35 pct., at deres elever bruger deres smartphones som en del af undervisningen.

Forsker: Tablets var tænkt som udgangspunkt for al undervisning

Ph.d og lektor ved Københavns Erhvervsakademi Jesper Balslev har forsket i, hvordan undervisningsteknologi er blevet beskrevet i officielle dokumenter fra 1985 og frem til 2015 - altså lige da tabletbølgen i Danmark var på sit højeste.

Han fortæller, at tablets har været tæt forbundet med 1:1-tankegangen, hvor hver elev har sin egen device.

"Tanken har været, at teknologi er et universalværktøj, man skal have mellem hænderne hele tiden, og som på intuitiv vis giver adgang til viden og kan understøtte alle processer. Den tanke er tablets det fysiske udtryk for", siger han.

"Desuden har man haft en forestilling om, at man med tablets kunne didaktisere alle processer. At der altid ville være en handy didaktisk model i form af en app ved hånden til at understøtte læreren i enhver given undervisningssituation".

Samtidig har man fra politisk side tænkt, at det ville skabe et enormt potentiale at sikre den digitale infrastruktur, og at der derefter helt automatisk ville indfinde sig nogle læringseffekter, fortæller Jesper Balslev.

Nu har man fået øjnene op for, at der ingen automatisk sammenhæng er rent pædagogisk mellem adgang til en resurse og pædagogiske virkninger, mener han:

"Selvfølgelig ville det være absurd ikke at have teknologi i folkeskolen. Det er et vigtigt samtidsfænomen, vi skal forholde os undrende og undersøgende til, men den skal ikke være det naturlige udgangspunkt for alt, der foregår, som man har forventet, at tabletten kunne være".

Desuden er det blevet mere og mere tydeligt, at selvom der er meget data i en app, så er en tablet et informationsfattigt værktøj, tilføjer han.

"Man kan ikke indfange eller belyse en kompleks virkelighed i en app. Problemet er defineret, før man har tænkt egne tanker, hvilket ikke er fordrende for god undervisning, hvor man skal lære eleverne at tænke selv", siger Jesper Balslev.

Powered by Labrador CMS