Minister griber ind over for Unilogin-prisstigninger

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil griber nu ind og forhindrer de planlagte massive prisstigninger for digitale læremidlers brug af ministeriets login-system Unilogin.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regning for stor prisstigning på Unilogin kan lande på skolerne

"Regeringen ønsker ikke, at Unilogin skal være dyrere at anvende for udbydere af undervisningsmateriale og annullerer derfor de varslede prisstigninger", forklarer Undervisningsministeriet i en email til mediet Skolemonitor.

For en del af de mindre forlag, der producerer digitale læremidler, ville de planlagte prisstigninger medfører stigninger fra under 15.000 kroner årligt til over 100.000 kroner. Pengene skulle bruges til at forenkle og sikre Unilogin, men den udgift vil regeringen altså ikke lægge over på udbyderne af digitale læremidler og dermed i sidste ende på kunderne, dvs. skolerne.

"Kan det være rigtigt at Styrelsen for It og Læring prissætter en monopoliseret løsning på et EU-lovkrav så hårdt? Det her virker mere som en beskatning af digitale læringsmidler end det virker som en statslig hjælp til at overholde GDPR", skrev lærer på Klinkby Skole Tim Kielstrup Madsen i et debatindlæg på folkeskolen.dk/it, da prisstigningerne blev meldt ud,  "For økonomisk trængte skoler er det vel bare et incitament til at droppe portalerne og købe bøger samt toner til kopimaskinen".

Men nu har ministeren altså grebet ind og vil finde pengene på anden vis.

Debat: Ny betalingsmodel for Unilogin

Læs mere

Skolemonitor