Debat

Skævhed. Undervisningen i it og teknologi er “drenget”

Er det pigerne, der mister interessen for it og tech, eller er det it og tech, der mister interessen for pigerne? Analyserne taler deres tydelige sprog, men jeg stiller spørgsmålstegn ved præmissen, der måles på

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Søndag den 22.09.19 læste jeg en artikel i Politiken med overskriften: “Skævhed. Piger mister interessen for it og tech”. Indlægget var skrevet af Mads Fjord Jørgensen og Anne Fløe, begge tilknyttet Tænketanken DEA, og de har væsentlige pointer, som er vigtige at lytte til. Og jeg tror, det betyder, at tiden er moden til, at jeg siger nogle ting højt.

“Kvinde i tech”

Sidste vinter blev jeg i egenskab af mit frivillige arbejde i foreningen DigiPippi, der arbejder med piger, it og fællesskab, bedt om at komme til et “piger og teknologi”-opstartsevent og tale “som rollemodel for piger i tech”. Jeg takkede ja. Og spekulerede så på præmissen “rollemodel i tech” og tænkte, at mit oplæg skulle handle om, at jeg ikke er en “kvinde i tech”! Det vender jeg tilbage til.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er samfundets skyld

Som analysen, dette indlæg refererer til, fint illustrerer, så vil piger noget andet med deres liv end drenge vil. De har simpelthen andre drømme. Jørgensen og Fløe har i deres analyse adspurgt 1.348 8.-9. klasseselever om, hvad de kunne tænke sig at arbejde med som voksne. 32% af drengene har svaret “arbejde med robotter og teknologi” i modsætning til kun 4% piger. Og man kunne altså sætte kryds ved alle de udsagn, der passede til en. (For pointens skyld vil jeg i dette indlæg fortsætte denne skelnen mellem piger og drenge, men som en lille fodnote, vil jeg lufte idéen om, at dem, vi har brug for skulle “interessere sig for tech” også i høj grad er de drenge, der drømmer om “at passe på mennesker og arbejde med dyr”). Tilbage på sporet. Tænketanken DEAs analyse viser, at børn på mellemtrinnet i lige stor grad udviser interesse for STEM uanset køn. Men at interessen i 8.-9.-klasse falder markant for piger. I artiklen taler man til forældrene og deres formodede kønnede guide af uddannelse til deres børn. ‘Amen’ for that! Forældre i dag har selv haft forældre, der troede, der fandtes kvindefag og mandefag, så tak for analysen og artiklen, DEA (og Microsoft)!

Teknologien er kønnet

Det, som jeg vil tale om, er, at piger mister interessen for it og teknologi, fordi den i sig selv er “kønnet”. Og pakket ind i naturfag (bogstaveligt talt; Science, Technology, Engineering and Math). Tænk fx på, hvorfor der er en lige interesse for STEM i 4.-5. klasse. I mellemtrinnet bliver børn introduceret for it og teknologi på de samme præmisser. Robotterne, de møder, er nuttede, og de oplever alle, at de er “lige dygtige” til at arbejde med it og teknologi. Det, der så sker fra 4. klasse og op til 9. er, at teknologien bliver nørdet, undervisningen begynder at handle mere om “hårde skills” og programmering, og teknologien bliver “noget tredje”, der arbejdes med. I sagens kerne: teknologien bliver kedelig for de piger (og drenge), der har drømme om at gøre en forskel for mennesker og dyr, og som holder af at designe og male. Jeg sætter interesserne lidt på spidsen, fordi det er de interesser, der bliver illustreret i analysen fra DEA. 15% drenge over for 42% piger valgte “redde og passe på mennesker”, 14% drenge over for  30% piger valgte “design og male” og 11% drenge over for 29% piger valgte “arbejde med dyr”.

Og hvad kan man så gøre ved det?

Det er faktisk meget let! “It og tech” er ikke et naturfag! Jeg har en ren humanistisk baggrund som sproglig student, uddannet lærer (i dansk, engelsk, fransk og mediefag) og cand.it i produktdesign, og jeg interesserer mig ikke for STEM. Dermed ikke sagt, at jeg ikke godt kan lide at arbejde kreativt med teknologi og engineering (som er et begreb, der betyder at arbejde med praktiske løsninger på praktiske problemer). Jeg elsker min 3D-printer og mine micro-controllerer, der gør, at jeg kan være kreativ og designe spændende produkter, smukke ting og sjove dimser. Og når jeg laver workshops for piger (og drenge!), er der fokus på de ting, vi kan lave med teknologien. Og vi krydrer det altid med tuscher, perler, tøj, smykker, LEGO, genbrugsmaterialer, lamper eller andre “kreating”.

STEAM?

Jeg besøgte for nyligt en kvindelig underviser på Aarhus Universitet, som underviser bachelorer i æstetisk programmering. Her arbejdes der med spændende kunstprojekter, men også med etiske og politiske aspekter af data og programmering. De studerende lærer ikke blot at programmere (hvilket de i den grad lærer!), men også at undersøge, hvad der sker nedenunder; hvilke konsekvenser har det fx, at jeg synes godt om et billede på Facebook? Kan det have så stor værdi, at et “like” er lig med valuta? De studerende arbejder med projekter, der har betydning for dem i deres hverdag, de lærer at skabe interaktion mellem mennesker.

Kigger vi på de læringsmål, der er blevet rammen for det nye prøvefag i teknologiforståelse i folkeskolen, så er der masser af håb forude! Disse læringsmål peger ind i forskellige fag; bl.a. skal der programmeres i billedkunst og designes i danskfaget. Det er visionen, at børnene skal myndiggøres, så det at skabe med teknologier og med it, bliver endnu et redskab, de kan udtrykke sig med - på lige linje med fx pap og papir, og maling og pensler.

Der er ikke noget galt med STEM, som er en betegnelse for, når man arbejder tværfagligt med naturfag, teknologi, engineering og matematik. Overhovedet ikke. Men ligesom matematik ikke er lig med programmering, så er programmering heller ikke lig med matematik. STEM er fint i en naturvidenskabelig sammenhæng, men når vi vil favne de børn, der aldrig ville tage en matematisk eller naturvidenskabelig studentereksamen, så skal der altså arbejdes kreativt med it og teknologi. Jeg stemmer ikke nødvendigvis for, at vi klemmer “A’et” ind i STE(A)M (A’et står for Arts), men det er et sted at starte. Jeg brainstormer selv lidt med begreber som HUMTEK, KreaTech og forskellige versioner af design og designprocesser (for vi vil jo gerne have nogle rammer at arbejde ud fra).

Kvinde i tech eller ej

Når jeg dukker op til disse “piger-i-tech”-arrangementer, er der altid nogle karismatiske, dygtige kvinder inden for specifikke, meget nørdede områder. Det er fedt! Men jeg tror ikke på, at det er sådan, pigerne er flest. Det er min opfattelse, at man bliver mest inspireret af voksne, hvis de minder om en selv. Det er altså klart, at jeg bliver mere inspireret af en person som professor (og nu rektor på Designskolen i Kolding) Lene Tanggaard, fordi hun er kvinde, forsker og interesserer sig for kreativitet, opfindsomhed og design, end jeg bliver af Bill Gates; en amerikansk mand, hvis evner, jeg på ingen måder har eller nogensinde får! Vi har brug for at spejle os i folk, der minder om os selv, og jo mere de minder om os selv jo bedre. Jeg bliver inspireret af arkitekten Bjarke Ingels, fordi han er ung, sjov og en iværksættertype. Jeg bliver inspireret af Niels Hartvig, stifter af CMS-firmaet Umbraco, fordi jeg kan se en venstreorienteret type mænge sig med corporate Danmark. Jeg bliver inspireret af masser af mennesker, mænd og kvinder, tech eller ikke-tech.

Og her vender jeg så tilbage til, hvorfor jeg gerne vil tale som “rollemodel” og som “kvinde i tech”. Jeg vil gerne vise de piger (og drenge), der kan spejle sig i mig, en ung, kvindelig humanist, der arbejder med it og teknologi, at der findes muligheder for at kombinere ens drømme om at ændre verden til det bedre med it og teknologi. Og at det i mange tilfælde er en kæmpe fordel at gøre; det kan i den grad være lettere at skabe og designe nye måder at leve på og være sammen på gennem it og teknologi.

Teknologi på pigernes præmisser!

Jørgensen og Fløe har en bøn til forældrene… Jeg vil rette min bøn til politikere, skoler, forskere og dem, der donerer penge til STEM-projekter og indsatser for at få “flere piger i tech”: lad være med at fokusere så intenst på det naturvidenskabelige i it og tech! Hjælp unge piger med at forstå, at tech kan være kreativt, tech kan være en humanistisk uddannelse, tech kan være et menneskefag, og hjælp pigerne med at forstå - ikke at de “skal tage en naturvidenskabelig uddannelse” - men at de kan tage lige præcis den uddannelse, de har lyst til. Drop idéen om drengefag og pigefag, og tænk på, at ord har magt; lad være med konstant at italesætte, at piger “også kan tage en it-uddannelse”, men vær med til at skabe flere tilbud og flere uddannelser, der minder om æstetisk programmering eller de humanistiske cand.it-uddannelser. Gør undervisningen og teknologien mere “piget” (og brug for Guds skyld ikke ordet “piget”) i stedet for at forsøge at proppe pigerne ned i de kasser, der allerede eksisterer, og som fungerer godt for (mange af) drengene.

Powered by Labrador CMS