Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ishøj-projekt: Man kan skrive sig til læring

For tre år siden satte skoler i Ishøj Kommune et skriveprojekt i gang sammen med Nationalt Videncenter for Læsning. Projektet er nu afsluttet. “Projektet har givet en forståelse for, at skrivning ikke bare er en løsrevet aktivitet – faktisk kan man skrive sig til læring”, siger en af de lærere, der har deltaget i forløbet.

30 lærere underviste 300 lærere i skrivedidaktik på en konference på Strandgårdskolen i Ishøj Kommune.

Foto: Henrik Alexandersen
John Villy Olsen
Start debatten
20. august 2015, kl. 15:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Undervisning i skrivning og læsning – det er da noget, dansklærerne tager sig af.

Mere omfaglig læsning og skrivning på folkeskolen.dk

Nej, siger Nationalt Videncenter for Læsning. Fysiklærerne bør også undervise eleverne i at læse, nemlig fagtekster om fysik. Og lære dem at skrive tekster om fysik.

Eleverne kan nemlig bedre forstå fysik, når de skriver om det. Og de bliver desuden bedre til at læse fagtekster om fysik af at skrive om fysik – og så er fysiklæreren og eleverne inde i en god cirkel.

Det samme gælder selvfølgelig for biologilæreren og historielæreren og alle andre faglærere.

Denne didaktiske filosofi har Videncenteret afprøvet i et treårigt projekt på skoler i Ishøj Kommune, som netop er blevet afsluttet med en stor konference.

Skriv, skriv, skriv

30 lærere underviste 300 lærere

300 lærere deltog i konference, og de blev undervist af de 30 lærere, der har deltaget i projektet, og som gennem de tre år har indhentet viden og erfaringer med skrive-læse didaktik i forskellige fag.

Meningen er så, at de 300 lærere skal gøre deres egne erfaringer med skrive-læse didaktik i deres egne fag på deres egen skole – og videregive deres erfaringer til kollegerne. "I USA har de kunnet løfte hele skoler fagligt, og det har inspireret os til at sætte det ind i en dansk kontekst", siger Lene Storgaard Brok, der er leder af Nationalt Videncenter for Læsning, i en pressemeddelelse.

"Det handlede ikke kun om skrivning i dansk, men også for eksempel matematik og historie. Det handler om at være med til at ændre lærernes måde at undervise på og få endnu mere fokus på det faglige, og det er vi i fællesskab lykkedes med," tilføjer hun.

Skriv din instruks til eleverne på tavlen

I forløbet har de deltagende lærere arbejdet med fem indsatser: Skriveordrer, skriveformål, modellering, respons og at samarbejde med kolleger om at skrive i alle fag.

"'Skriveordrer' betyder, at lærerne skriver opgaven på tavlen i stedet for at give den mundtligt", siger læsekonsulent i Ishøj Kommune Marianne Gjelstrup.

"Det kan betyde – og det kan lyde lidt mærkeligt -, at der er mere ro i klasselokalerne. Det er der, fordi eleverne ikke er i tvivl om, hvad opgaven går ud på. De behøver ikke spørge, men kan bare kigge op på tavlen".

Projektet har været en øjenåbner

Konsulenten har fået meget positive tilbagemeldinger fra de lærere, som har deltaget i projektet.

"Det har været en øjenåbner at opleve, hvor vigtigt det er, at vi bruger skrivning meget mere. Det har givet en forståelse for, at skrivning ikke bare er en løsrevet aktivitet, men kan bruges i rigtig mange fag, og at man faktisk kan skrive sig til læring," siger en af de lærere, der deltog i forløbet, Birgit Street fra Gildbroskolen.

Eleverne kan skrive sig til en højere karakter

Læsekonsulent Marianne Gjelstrup håber, at de nye skrive-læse-metoder på sigt kan løfte eleverne i kommunen fagligt.

"Som konsulent følger jeg karakterudviklingen, og jeg forestiller mig, at det vil kunne mærkes i alle fag i løbet af nogle år, når det bliver implementeret, så alle lærere bevidst arbejder endnu mere med skrivning," siger hun.

Skrivning – også i andre kommuner

Og lederen af videncenteret, Lene Storgaard Brok, håber, at hun snart kan komme ud i andre kommuner med sine medarbejdere og starte tilsvarende projekter op.

"Der har været så stor opbakning her i Ishøj, og man kan bare se, det er med til at styrke læringen, når elever skriver. Vi gerne ud i andre kommuner og sætte noget lignende i gang", siger Lene Storgaard Brok.

"Og vi håber også, at lærere i andre kommuner selv vil sætte det her i gang. Det handler om at lave lidt anderledes tiltag i undervisningen. For eksempel skal lærerne selv skrive mere, give skriftlig feedback og sætte mål, som er tydelige og skriftlige", tilføjer hun.

Du kan hente inspiration og viden i en bog, som Nationalt Videncenter for Læsning har udgivet på baggrund af projektet "Skrivedidaktik – en vej til læring".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ishøj-projekt: Man kan skrive sig til læring

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS