Tre forskere fra Umeå universitet udgiver nu en rapport med resultaterne af knap tre års forskning på skolerne i Odder, hvor alle elever, lærere og pædagoger i 2012 blev udstyret med en iPad.
»Når lærere inddrager tablets i undervisningen, arbejder de samtidig mod en ny didaktik, digitalt didaktisk design, hvor eleverne udforsker, er refleksive og på den måde bliver producenter af læring«, siger en af de tre forskere, Isa Jahnke, til folkeskolen.dk
Når iPad'en ikke stimulerer elevernes læring, vil det være for simpelt at skyde skylden alene på devicen, mener Isa Jahnke:
»Undervisning og læring består af fem forskellige elementer, hvoraf teknologien kun er én. Det er derfor ikke på grund af iPad'en, at nogle elever ikke vil få lært noget. Det er på grund af det digitale didaktiske design«, slår hun fast.
Forskerne har snakket med elever i 11 klasser på forskellige skoler og klassetrin i Odder Kommune. Hver tredje nævner uopfordret iPad'en som vigtig for deres læring.
iPad’en kan gøre elever til »producenter af læring«
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.