Inuitisk oprindelighed med store ord

Faget kristendomskundskab har, så længe guder og mennesker kan huske, været præget af usynlige, men ikke desto mindre klart etnocentriske anskuelser om verdens religioner og deres interne hierarki, hvor kristendommen har været det altdominerende system, hvorfra man har skuet i retning af familiære monoteistiske systemer som jødedommen og islam og, hvis og når man valgte at gå videre ud i verden, har mødt og set nærmere på de asiatiske mastodonter hinduisme og buddhisme. Verdensreligionerne har helt naturligt – fristes man til at sige – haft deres fuldstændig faste placering i pensum i et fag, der er trængt i en krog mellem prøvekrav og et kolossalt tidspres. At der nu foreligger et værk, der kan vende lidt op og ned på rangorden og dermed vidensfelt for alverdens kulturer, er intet mindre end en berigende nyhed.

Et af de oprindelige folk, inuitterne, folder sig her ud for vores læsende blik, idet værket skaber en forbindelse til et land, der på papirer og i systemer har været tæt knyttet til Danmark, men som de færreste danskere kender til: Grønland.

Dette er et ambitiøst undervisningsværk, der gennem teksttunge præsentationer og solide uddrag fra de helt centrale kilder til den grønlandske religion har en intention om at gøre den inuitiske kultur nærværende for udskoling og gymnasiet. Men ordene er mange og dispositionen i indholdsfortegnelsen overvældende og noget nær uoverskuelig. Den umiddelbart logiske opbygning af klassiske, fænomenologiske principper og temaer som mytetyper, ritus og dertilhørende hellige tider og personager – der alle præsenteres tydeligt, vidende og informativt i de enkelte kapitler – er forholdsvis store mundfulde for selv en afgangsklasse i folkeskolen.

Mange fænomener tages for givet i et sprog, der nærmere egner sig til gymnasiets højeste niveauer og som supplerende litteratur til universitetsstudiet religionsvidenskab (som denne anmelder selv har studeret). Med dette in mente kan værket dog fortrinligt benyttes i udpluk, hvor fænomener som eksempelvis kosmogoni, tabu og dødsforståelsen studeres og sammenstilles med flere religioner side om side. Og her vil inuitisk religion og mytologi kunne finde en afgørende rolle i folkeskolen: i komparationen. Det vil gavne vores kulturelle horisont.