Intet statsborgerskab til indvandrere og flygtninge med handicap

Danskundervisning har helt afgørende betydning for indvandrere og flygtninge, der ønsker at slå sig ned i Danmark. Men har man svært ved at lære på grund af en funktionsnedsættelse, kan det være næsten umuligt at bestå danskprøver, hvis man ikke har modtaget den fornødne kompensation.

Og det gør mange indvandrere og flygtninge med funktionsnedsættelser ikke, viser en ny undersøgelse, som Center for Ligebehandling af Handicappede, CLH, offentliggør i sin statusberetning for 2007.

Det kniber med hjælpemidlerne, særligt tilrettelagt undervisning og specialundervisning til flygtninge og indvandrere med funktionsnedsættelser. De risikerer derfor at falde fra undervisningen, fordi deres funktionsnedsættelse ikke gør det muligt at lære i det tempo, der kræves for at bestå en danskuddannelse, viser undersøgelsen.

"Der er tale om forskelsbehandling, når flygtninge og indvandrere diskvalificeres på grund af deres funktionsnedsættelse. Det at have en funktionsnedsættelse er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan lære dansk og klare sig i det danske samfund, blot at man har brug for kompensation til at lære det samme, som andre skal lære", siger Mogens Wiederholt, centerleder i Center for Ligebehandling af Handicappede.

Det bør være muligt at forlænge treårsfrist

Tilbud om danskundervisning gives i en treårig periode. Men for flere indvandrere og flygtninge med funktionsnedsættelser er det ikke nok til at opnå de danskkompetencer, der er forudsætningen for at bestå danskprøven. "Det bør være muligt at forlænge treårsfristen for at lære dansk, hvis ens funktionsnedsættelse skaber problemer for indlæringen. Har man behov for specialundervisning eller anden hjælp for at opnå det nødvendige danskniveau, kan det kræve mere tid, både til at lære, men også til at få den nødvendige kompensation", siger Mogens Wiederholt.

Sprogskoler og specialcentre skal samarbejde

Der skal også et samarbejde til mellem sprogskoler og specialskoler, mener speciallærer Jonna Egø fra Hellig Anders Skolen i Slagelse. Derfor har hun taget initiativ til det landsdækkende netværk for sprogskoler og specialskoler, som i september sidste år arrangerede en konference om tværfagligt samarbejde mellem de to skoleformer.

"Sprogskolerne kan lære flygtninge dansk, og vi er gode til kompenserende specialundervisning, og det har traumatiserede flygtninge brug for. Men vi mangler kendskab til deres baggrunde, og vi har brug for supervision for at kunne rumme deres beretninger. Derfor efterlyser vi et samarbejde med sprogskolerne", siger Jonna Egø.

Det er dog sin sag at få et samarbejde op at stå. Netværket mødes kun to gange om året, og på det seneste møde i januar dukkede der ingen op fra sprogskolerne. Næste chance er på mødet til september.