Intet krav om lokal strejkeret

Stadig større dele af lærernes løn- og arbejdsvilkår bliver forhandlet med kommunerne eller med den enkelte skoleleder. Derfor bragte Hans Rechendorff, Øst-Djurs Kredsen, for tredje år i træk kravet om ret til lokal konfliktret frem.

Hans Rechendorff havde ti grunde til at indføre lokal konfliktret. Han var ikke den eneste, der ønskede at føle sig som en mere ligeværdig forhandlingspartner, når aftaler indgås lokalt. Men de fleste, der trådte på talerstolen, argumenterede imod forslaget.

Sidste år pålagde kongressen hovedstyrelsen at analysere kravet om lokal konfliktret. Resultatet blev et forslag, som hovedstyrelsen ikke kunne støtte.

'Lokal konfliktret vil fjerne arbejdsgivernes interesse for at indgå centrale aftaler. Vi frygter, at det vil betyde, at vi skal slås med endnu flere decentrale aftaler', sagde formand for organisationsudvalget, Karsten Holst.

Peter Hess rettede en voldsom kritik imod det baggrundsmateriale om lokal konfliktret, der forelå på kongressen. Han kaldte det 'passivt, unødigt begrænsende' og efterlyste et materiale om lokal aktionsret.

Karsten Holst svarede, at der ikke var noget nyt i dét, Peter Hess sagde. Hovedstyrelsen har haft emnet til behandling i et halvt år og har dér taget diskussionerne.

'Vi fremlægger et materiale, vi kan stå inde for. Det er ærgerligt, at det ikke er dét, Peter Hess vil, men vi kan jo ikke skrive ulovligheder', sagde han.

Niels Kjeldsen fra Ballerup Lærerforening var heller ikke tilfreds og pegede på, at medlemsdebatten havde været totalt fraværende.

Vibeke Lynge fra hovedstyrelsen foreslog, at man tilføjede 'herunder eventuelt indførelse af lokal aktionsret' til det afsnit i de generelle overenskomstkrav, der handler om ændring af tvistløsningssystemet.

Gordon Ørskov Madsen, Århus, gjorde den sætning mere skarp, da han fremlagde et ændringsforslag, der udelod eventuelt.

Gordon Madsens forslag fik 81 stemmer, 189 var imod, og 12 valgte hverken at stemme for eller imod. Vibeke Lynges blødere forslag fik 118 stemmer, 150 var imod, og 14 undlod at stemme.

Kongressen vedtog et konfliktberedskab, hvor hovedstyrelsen får bemyndigelse til at udtage konfliktsteder.