Skolebestyrelserne skal ikke sikre demokrati på skolerne, og de forskere, politikere og skolefolk, som tror det, blander begreberne sammen, siger kommuneudvikler og -forsker Henrik Larsen.
- Skolebestyrelserne giver en gruppe interessenter, nemlig forældrene, indflydelse på den kommunale driftenhed, som deres egen skole er. Det er dét, skolebestyrelserne handler om: Interessenternes indflydelse.
Henrik Larsen ser af samme grund stort på skolebestyrelsens repræsentativitet.
- Når vi taler om demokrati, er der et problem, hvis de valgte ikke er repræsentative for valggruppen, og at deres mandat er for spinkelt. Men da det i forbindelse med skolebestyrelserne handler om interessenternes indflydelse og ikke om demokrati, er det helt legitimt, at et aktivt og engageret mindretal blandt interessenterne formulerer de brugerbestemte synspunkter. Forældrene har samme interesse i skolen, som fjernvarmeforbrugerne har i de kommunale værker. Brugerens eller interessentens.
Eleverne, lærerne og det øvrige personale er de demokratiske rollehavere, forældrene er leverandør eller forbruger.
Godt udviklingspotentiale
Det ændrer imidlertid intet ved skolebestyrelsens betydning for skolen, understreger Henrik Larsen.
- Det kan være meget effektivt, at skolerne udvikler sig i krydsningsfeltet mellem på den ene side nogle overordnede politiske mål og på den anden forældrenes krav om størst mulig opfyldelse af deres mål. Jeg tror, at denne opbygning giver skolerne et stort udviklingspotentiale, men det handler stadigvæk ikke om demokrati, men om interessenternes indflydelse.
id
Interessenternes indflydelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.