Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Interaktive tavler gavner læseindlæringen

Som led i et projekt under It, Medier og Folkeskolen har tre skoler gennem to år brugt de nye interaktive tavler i undervisningen. Blandt erfaringerne er, at tavlerne fanger børnenes opmærksomhed og styrker læse- og skriveundervisningen.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
31. august 2006, kl. 16:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Før var der seks-otte elever, der sakkede bagud, men nu lærer stort set alle elever i 1. og 2. klasse at læse og skrive. Den fælles gennemgang på whiteboardet er hurtigere og mere effektiv. Det giver mere tid til den enkelte elev - både den dygtige der får ekstra opgaver og den elev, der måske skal have stoffet forklaret én gang mere", siger lærer på Grantofteskolen i Ballerup, Gitte Grabov.

Video, powerpointpræsentation mv. om Rugkobbelskolens læreres erfaringer med interaktive whiteboards

"Whiteboard er rigtig godt, fordi børn, og især de sprogsvage børn, er visuelt orienterede. Hvis jeg skriver det bløde d med lilla i ord som fx 'gade' og alle ord med stumt d som fx i 'ind' med gult, så kan eleverne alene ud fra farven se forskellen. På samme måde arbejder vi med stavelser, ord og sætninger, der kan flyttes rundt og kombineres i det uendelige".

Også på Rugkobbelskolen i Åbenrå er erfaringerne gode. Her peger lærerne bl.a. på, at fordi tavlen lyser op, tiltrækker den sig elevernes opmærksomhed. Og eleverne er mindre nervøse, når de skal fremlægge en opgave, fordi kammeraterne kigger på powerpoint-præsentationen på skærmen i stedet for på den, der fremlægger.

Synne Linde Haagensen, der er lærer på Rugkobbelskolen, synes også, at hendes forberedelse er blevet meget nemmere. Nu kan hun sidde derhjemme og forberede de opgaver, eleverne skal arbejde med næste dag, sende dem til sin email og åbne dem på whiteboardet næste dag - hun behøver ikke kopiere og dele ud.

Rugkobbelskolen har produceret en lille videofilm om erfaringerne med det interaktive whiteboard, som kan ses via linket til højre.

På Uddannelsesforum i Odense i oktober vil pilotskolerne fremlægge deres erfaring i en workshop.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Interaktive tavler gavner læseindlæringen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS