Integrationsopgaven sværere i Skandinavien

Som tidligere omtalt i Folkeskolen, klarer indvandrerbørn i danske skoler og især andengenerationsindvandrere sig rekord-dårligt i Pisa-undersøgelsens sammenligning af 15-årige elevers skolepræstationer. Men også i Sverige klarer elever med udenlandsk baggrund sig dårligt, selvom Pisa-undersøgelsen i øvrigt viser, at der er usædvanlig stor lighed i det svenske skolesystem. Det har fået den svenske statslige institution Skolverket til at gennemføre en dybere analyse af tallene.

Generelt er forskellene mellem indfødtes og udenlandske elevers præstationer meget mindre i de engelsktalende lande. I lande som Canada, Australien og New Zealand består indvandringen i høj grad af veluddannede personer, som hentes til landet til allerede eksisterende job. Mange af dem taler i forvejen engelsk.

I de skandinaviske lande derimod har indvandringen i 1990'erne været domineret af flygtninge fra krige og konflikter. De skandinaviske lande har heller ikke haft succes med at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet. Rapporten har kigget på andelen af elever med arbejdsløse fædre. 30 procent af Sveriges 15-årige indvandrere har en far uden arbejde. Det samme gælder 16 procent af de svenskfødte 15-årige med udenlandsk baggrund, men kun 7 procent af de indfødte svenskere. for alle lande gælder det, at når man korrigerer for elevernes sociale og økonomiske forhold, så bliver forskellen mellem indvandrere og indfødte meget mindre.

Rapporten peger også på, at hvis man som flygtning til et fremmed land kun har planer om at blive i landet i nogle få år, så er incitamentet til at lære det nye lands sporg langt større, hvis sproget er engelsk, tysk eller fransk, end hvis det er dansk, norsk eller svensk, som er uanvendelige sprog i resten af verden.

Men rapportens forfattere er også overbeviste om, at ghetto-dannelsen i de skandinaviske lande skader børnenes indlæring. Det viser sig nemlig, at elever med udenlandsk baggrund klarer sig endnu dårligere, hvis de går på en skole med mange tosprogede (over 40 procent). Også svenskfødte elevers præstationer er tilsyneladende påvirket af det indvandrertætte miljø, men her er der så få peroner i undersøgelserne, at statistikken bliver usikker. Rapportens forfattere peger på, at nytilkomne indvandrere og flygtninge er overrepræsenterede i de typiske indvandrertætte bebyggelser og dermed i skolerne, og de forestiller sig også, at den enkelte elevs svensk-indlæring bliver dårligere, fordi eleven får meget lidt kontakt med svensk både i og uden for skolen i et indvandrertæt miljø.