Institut: God økonomi i at nedlægge hver tredje folkeskole

Selvom flere kommuner har nedlagt folkeskoler i de senere år, var den gennemsnitlige skolestørrelse stort set den samme i 2008 som ti år tidligere. I 1998 var der i snit 324 elever på en skole. Ti år senere var det blot vokset med to til 326. Det skyldes, at det først og fremmest er kommuner med faldende elevtal, der har nedlagt skoler.

Det viser en analyse af landets skolestrukturer, som Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, Krevi, har lavet.

Fordel at nedlægge skoler med under 200 elever

En tredjedel af folkeskolerne har under 200 elever. Derfor har kommunerne stadig mulighed for at spare penge på skoledriften, mener Krevi, der i en anden undersøgelse om konsekvenserne af en ændret skolestruktur gennemgår en række eksisterende analyser af skolernes driftsudgifter.

På den baggrund konkluderer Krevi, at det vil være en økonomisk fordel for kommunerne at nedlægge skoler med under 200 elever. Ikke alene vil der være penge at spare på vedligehold af bygninger og skoleledelse. Det vil også gøre det nemmere for kommunerne at danne større klasser.

Kommunerne skal tage højde for transport og friskoler

Hvor mange penge, der er at hente, har Krevi ikke noget bud på.

"Vi kan ikke sætte et præcist beløb på ud fra de analyser, vi har til rådighed. Det vil selvfølgelig være meget forskelligt fra kommune til kommune, for det afhænger også af geografien, for eksempel i forhold til transport af eleverne", siger Marianne Schøler Møller, der er projektleder for undersøgelsen om konsekvenserne ved at ændre skolestruktur.

Analysen går alene på hvilke skoler, der er dyre i drift, og medregner således ikke eventuelle investeringer i nye bygninger på de skoler, der skal tage imod eleverne.

"Det skal kommunerne selvfølgelig have med i deres overvejelser. Vi peger alene på det økonomiske potentiale i driften, og vi kan se, at skoler med under 200 elever er dyrest. Derefter begynder de økonomiske fordele at flade ud", siger Marianne Schøler Møller.

Også udsigten til, at der åbner en friskole i stedet for en nedlagt folkeskole, skal med i betragtning. Men det er meget forskelligt fra kommune til kommune, om det opstår friskoler.

"Vi kan ikke tegne et mønster for, at der åbner friskoler i stedet for folkeskoler i en bestemt type kommune og ikke i en anden. Det er en faktor, kommunerne må tage med i deres beregninger, men det er ikke en naturlov, at der opstår friskoler, fordi man nedlægger folkeskoler", siger Marianne Schøler Møller.

Økonomien er ikke den eneste målestok

Debatten om skolenedlæggelser er i fuld gang i mange kommuner, men der er mange andre hensyn at tage end blot det økonomiske, mener Jane Findahl (SF), der er formand for børne- og kulturudvalget i KL.

"Mange steder risikerer man at nedlægge et helt lokalsamfund ved at lukke skolen", siger hun til Jyllands-Posten.

Også undervisningsminister Tina Nedergaard (V) mener, det er forsimplet alene at anlægge en økonomisk vurdering.

"Der er store geografiske forskelle, og de små skoler ligger ofte i områder, hvor børnene i tilfælde af en centralisering vil få meget langt til skole. Måske op til 25 kilometer, og det skal i høj grad tænkes med", siger hun til avisen og peger på, at skolen gerne skal ligge tæt på børnenes fritidsliv.

Se Krevis to analyser via linket til højre.