Institut for Menneskerettigheder: Her kan elevers rettigheder styrkes

Der er stadig plads til forbedringer i den danske folkeskole, hvis alle børns menneskerettigheder skal sikres, mener Institut for Menneskerettigheder. Instituttet har netop offentliggjort den årlige statusrapport, hvor de kommer med anbefalinger til regeringen og undervisningsministeriet.

Rapporten kommer blandt andet ind på inklusion. Instituttet roser den politiske ambition om øget inklusion, men kritiserer dog stadig en række forhold. Børn med handicap får stadig lavere karakterer, tager somme tider slet ikke afgangsprøve, og færre begynder på en ungdomsuddannelse. Der sættes derfor spørgsmålstegn ved, om handicappede elever modtager god nok støtte, og instituttet opfordrers til, at man fortsat kigger på rammerne for at sikre en god inklusion.

Herudover kritiserer rapporten, at inklusionsloven fra 2012 fratog elever, der modtager støtte i mindre end ni timer om ugen, retten til at klage over afgørelser om tildeling af støtte. Det svækker elevernes retsstilling, mener instituttet.

Rapporten påpeger desuden, at der ikke findes en egentlig oversigt over skolernes tilgængelighed eller en handlingsplan for, hvordan den skal forbedres. Rapporten anbefaler derfor, at regeringen sætter konkrete mål for at forbedre tilgængeligheden for handicappede i folkeskolen.

Ny ph.d.: Flere resurser til inklusion gør det ikke alene

Kompetent tosprogs-undervisning

Tosprogede elevers rettigheder er også under lup. Instituttet kritiserer, at man med læreruddannelsesreformen i 2013 nedlagde dansk som andetsprog som linjefag og frygter, at lærere fremover ikke vil have de nødvendige kompetencer til at varetage undervisningen af tosprogede. Ministeriet bør sikre, at undervisningen i dansk som andetsprog foretages af lærere, der er uddannet til opgaven, anbefaler instituttet.

I dag er det kun tosprogede børn fra EU-lande eller lande med anden tilknytning til EU, samt Grønland og Færøerne, der er sikret modersmålsundervisning. Instituttet anbefaler, at Undervisningsministeriet undersøger, hvilken betydning afskaffelsen modersmålsundervisning for børn fra andre lande har haft for deres uddannelse.

Lærer: Vi svigter de tosprogede elever

Lov mod mobning

Institut for Menneskererettigheder fremhæver Børnekomitéens seneste anbefalinger til Danmark fra 2011, hvor Danmark blev rost for sine bestræbelser på at forebygge mobning. Komitéen var dog samtidig bekymret over udbredelsen af mobning i Danmark og manglen på klarhed i dansk lovgivning vedrørende skolens ansvar.

I Sverige findes der en egentlig lov mod mobning, hvor man kan lægge sag an mod skoleansvarlige, der har undladt at reagere på kendskabet til mobning. I Danmark er kun det lovpligtigt for skolerne at udforme et værdiregelsæt. I det regelsæt skal der indgå en overordnet mobbestrategi, men i en undersøgelse fra 2015 fra Red Barnet og Skole og Forældre svarer kun 57 procent af skolerne, at de har en strategi. 16 procent angiver, at de mener, at deres skole ikke har brug for sådan en, mens 19 procent ikke ved, de skal have en.

Lovkrav at alle skoler har strategi mod mobning

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Undervisningsministeriet sikrer, at alle folkeskoler udarbejder de lovpligtige mobbe-strategier.