Inklusion: Tvivl om ministeriets måling

Et hold forskere fra Aarhus Universitet og SFI laver hvert år en statusrapport på inklusionsprocessen ved at analysere 12 kommuner for Undervisningsministeriet, så politikerne kan holde øje med, hvordan det går med de midler, der frigøres, når eleverne flytter fra de dyre specialskoler til at være inkluderet i en normalklasse.

Den første rapport udkom i maj sidste år og viste, at kommunerne lever op til de aftaler, der er indgået med Undervisningsministeriet (se faktaboks). En af konklusionerne lød:

"Selv hvor inklusionsprocessen har været mest omfattende, er den fulgt af, at man har ladet ressourcer følge med over i den almene undervisning. Nogle steder har man ligefrem relativt set tilført ressourcer". Supplerende tal fra KL viste, at udgifterne per elev i folkeskolen steg fra 66.200 i 2011 til 66.900 i 2013.

Folkeskolen.dk kan nu afsløre, at en af kommunerne er Vordingborg - en kommune, som Undervisningsministeriet selv i en anden rapport har konstateret, har massive problemer med inklusion. Vordingborg er en af ministeriets 20 såkaldte samarbejdskommuner på inklusionsområdet, som der løbende bliver lavet rapporter om.

Christine Antorini har efterfølgende erkendt, at der er eksempler på kommuner, der har problemer med inklusion, men samtidig har hun flere omgange henvist til analysen af de 12 kommuner og påpeget, at kommunerne lever op til kravet om, at pengene følger med eleverne. Hun kan dog ikke sige noget om, hvad pengene bliver brugt til, før dette års analyse bliver offentliggjort.

"Vi følger inklusionsprocessen meget tæt, men kan ikke konkludere noget, inden rapporten om, hvordan inklusion fungerer i praksis, udkommer i juni", lød meldingen på et samråd den 18. marts.

Antorini: Vi evaluerer omfanget af inklusions-problemer til juni

Pengene følger ikke eleverne

Når man dykker ned under tallene i "Kommune L" i rapporten, kan man se, hvordan pengene sagtens kan være afsat på kommunens budget uden at følge med inklusionseleverne ud i klasseværelserne.

Baggrunden er, at kommunen har været igennem en kraftig inklusionsøvelse: I august 2012 blev 174 ud af Vordingborg Kommunes 230 elever med særlige behov trukket tilbage til deres lokale skoler.

Vordingborg: Lærerne kæmper for at bevare kontrollen

Samtidig har man ændret tildelingsmodellen for midler til skolerne. Før fik skolerne penge, ud fra hvor mange klasser de havde. Men på de små landskoler var nogle klasser meget små, så pengene blev skævt fordelt.

Nu får skolerne penge per elev. Specialundervisningsbudgettet er spredt ud, så beløbet per elev er steget, men skoler med mange visiterede elever får ikke flere penge end skoler med få. Pengene er fulgt med eleverne som gennemsnit, men ikke med den enkelte elev, som tidligere fik specialundervisning. Skal en elev nu på specialskole, koster det den skole, eleven kommer fra, 300.000 kr.

Alligevel lever Vordingborg som "Kommune L" ifølge den årlige inklusionsanalyse op til den aftale, som Undervisningsministeriet har lavet med kommunerne om at pengene skal ud i almenskolen - samtidig med, at kommunen erkender at have store problemer med, hvordan inklusionen foregår ude i klasseværelserne.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Statusrapport over inklusion i Vordingborg viser store problemer

Forskere udfordret af lav svarprocent

Allerede i sidste års rapport forsøgte forskerne bag rapporten at finde ud af, hvad pengene egentlig går til ude på skolerne, ved at lave interviews og rundspørger blandt skolechefer, kommunernes PPR, skoleledere og lærere.

Ifølge professor i specialundervisning Niels Egelund, der er en af de ansvarlige forskere bag undersøgelsen, indløb der dog ikke nok svar til, at resultatet kan kaldes repræsentativt. Svarprocenten var på 53 procent for skoleledere og 32 procent for lærere.

"Det er klart, at når man ligger og roder rundt med så lave besvarelsesprocenter, så skal man tage visse forbehold", siger han.

Hvordan vil I få besvarelsesprocenten op i år?

"Man kan ikke gøre andet end at opfordre til at svare, fordi det er vigtigt. Vi har forsøgt at lægge et mildt pres på skolelederne, men vi ved også, at de har travlt her i foråret med implementering af lov 409 og skolereformen".

Ifølge Niels Egelund bliver dette års undersøgelse en gentagelse af sidste års med få tilføjelser.

"For eksempel spørger vi i år, hvilke overvejelser, man gør sig omkring Lov 409 i relation med inklusion. Sidste år vidste ingen, hvad foråret ville bringe. Nu ved vi, hvad der skete, og hvad der venter, og derfor spørger vi, hvad det har af betydning for inklusionsstrategien. Vi kunne heller ikke nå at afrapportere på trivslen blandt eleverne. Det har vi mulighed for at få med i år", siger han.

Færre udskilte elever, elevernes trivsel og de faglige resultater er ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og KL de tre succeskriterier, kommunernes inklusionsindsats skal vurderes ud fra (se faktaboks). Mens trivsel altså bliver en del af årets rapport, må de faglige resultater vente.

"Vi kan endnu ikke gå ind og tjekke de pågældende elevers faglige resultater. Der er nogle igangværende overvejelser over, hvordan man kan måle på det", siger Niels Egelund.

Samme kommuner som sidste år

De 12 kommuner i undersøgelsen går ifølge Niels Egelund igen år for år og er nøje udvalgt til at give et dækkende billede af inklusionen.

"Det ville have været vidunderligt at undersøge alle 98 kommuner, men det ville have krævet enorme resurser. Det lå i projektets design, som vi skulle give tilbud på baggrund af, at vi skulle ud i 12 kommuner. Vi har fire bykommuner og otte landkommuner af meget forskellig størrelse placeret rundt i landet. Der er kommuner med høj og lav inklusionsprocent i forhold til deres socioøkonomiske forhold, og derfor må vi antage, at det tilsammen giver et rimelig dækkende billede", siger han.

Ifølge Niels Egelund er der en pointe i, at man undersøger de samme kommuner hvert år.

"Det interessante er jo at følge udviklingen. Hvor langt er man nået? Hvad har man satset mest på? Hvor har man oplevet de største problemer?".

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Undervisningsministeriet.

Læs begge rapporter ved at følge link til højre.