Inklusion øger kravet til lærerne om at kunne analysere egen praksis

Det spørgsmål er der ikke et entydigt svar på, sagde lektor og ph.d. Janne Hedegaard Hansen fra Institut for Læring på Danmarks Pædagogisk Universitetsskole i sit oplæg. Hun forsker blandt andet i den inkluderende skole.

"Specialpædagogik er som al anden pædagogik et møde mellem to mennesker. Det særlige ved specialpædagogik er, at eleven har nogle særlige vanskeligheder, men det er ikke nok at blive klog på diagnoser og hjernefunktioner. Fordi en elev har en vanskelighed, betyder det ikke nødvendigvis, at han bringes i en vanskelig læringssituation. Det afhænger af, hvordan lærerne håndterer elevens vanskeligheder. Når specialskoler lykkes med at tilrettelægge undervisningen, bliver den ikke en vanskelig læringssituation", sagde hun.

Lærerne skal kunne håndtere komplekse siuationer

Den helt afgørende forudsætning for arbejdet med inklusion er, at lærerne har en stærk og veludviklet analytisk kompetence.

"De skal hele tiden kunne forholde sig til deres egen praksis og deres egen selvforståelse, så de kan vurdere, hvad der hæmmer og fremmer elevens læring. Samtidig skal lærerne kunne omstille sig og udfordre sig selv. Det, der skal til for at forhindre en elev i at springe op på stolen, virker måske den ene dag, men ikke den næste. Læreren må tænke over, hvordan han så kan stoppe eleven", sagde Janne Hedegaard.

Der er stor forskel på at være analytisk i forhold til sit fag og sin egen faglighed og selvforståelse.

"Det første handler om at udvikle faget, det andet drejer sig om dig selv. Lærere bliver nødt til at udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere en høj grad af kompleksitet, for vi får aldrig en folkeskole med kun otte elever i klasserne. Samtidig skal de udvikle kompetencer til at håndtere og kombinere forskellige vidensformer. Der bliver ikke ret meget rutinearbejde, så de får svært ved at trække på deres erfaringer", sagde Janne Hedegaard.

Svært at transformere viden fra en skoleform til en anden

I kommuner med specialskoler har man allerede viden og erfaring, så folkeskolerne begynder ikke på bar bund. Men det er ikke en let opgave at flytte kompetencer fra specialskolen til folkeskolen, understregede Janne Hedegaard.

"Hvis man rykker specialpædagogiske kompetencer til folkeskolen, skal de udfolde sig under helt nye betingelser. Jeg har talt med speciallærere, som skulle være konsulenter i folkeskolen, men som aldrig har undervist mere end otte elever ad gangen og desuden havde flere resurser til dem end i en almindelig skoleklasse".

Derudover er det svært at transformere viden ind i nye kontekster.

"Når man både skal lære nyt og arbejde på en anden måde, skal man løfte en opgave ved siden af alle dem, man har i forvejen. Fra forskning ved vi, at mange i den situation vælger at løse de rutineprægede opgaver frem for de komplekse og prioriterer de opgaver, hvor det er lettest at opnå succes. Med andre ord prioriterer lærere den elev, der volder få problemer, frem for eleven med mange kompleksiteter", sagde Janne Hedegaard.

Hun henviste til en engelsk undersøgelse, der viser, at når man skal have lærere til at arbejde med inklusion, skal man "forstyrre" dem tilstrækkeligt til, at de forstår, at deres hidtidige arbejdsmetode ikke længere er gangbar.

"Hvad forstyrrelsen skal bestå i, afhænger af, hvilken lærergruppe der er tale om", sagde hun.

Konferencen var den sidste af tre om specialundervisning og inklusion, som KL har afholdt siden oktober.