Inklusion

Skoleleder Marco Damgaard kan godt lide Københavns Kommunes vision om at inkludere langt flere elever. "Men det kræver massive investeringer både økonomisk og kompetencemæssigt, hvis det overhovedet kan lade sig gøre”, siger han.

Indkaldte eksperter: 
97% inklusion kræver mange flere penge

En række eksperter har været taget med på råd, men det er Børne- og ungdomsforvaltningen, der alene står for anbefalingen om, at 97 procent af de københavnske skoleelever skal inkluderes i almenundervisningen. Tre af de eksperter, som har været med på råd, mener, målsætningen bliver meget svær at nå. 

Offentliggjort

16 eksperter fra ind- og udland har været inviteret til at deltage i et såkaldt advisory board, som er taget med på råd, inden Børne – og ungdomsforvaltningen i København er kommet med en række anbefalinger om inklusion – blandt andet anbefalingen om, at der indføres en 97 procent målsætning for inklusion i kommunen.

Skoleleder på Tingbjerg Skole i København Marco Damgaard er en af de eksperter, som har bidraget til analysearbejdet, men han har ikke været med til at formulere anbefalingen, fortæller han.

”Vi har været til tre møder, hvor vi i gruppedrøftelser og plenumdebatter har givet vores besyv til inklusionsdagsordenen. Men det er forvaltningen, der står bag analysen og anbefalingerne”, siger han.

Han er som udgangspunkt positiv over for forslaget om, at 97 procent af eleverne inkluderes i almenundervisningen i København.

”Jeg kan egentlig godt lide visionen om, at vi inkluderer langt flere i almenområdet. Det er jeg enig i. Men det kræver massive investeringer både økonomisk og kompetencemæssigt, hvis det overhovedet kan lade sig gøre”, siger Marco Damgaard.

Han tror, at målsætningen er god for det enkelte barn og for sammenhængskræften i samfundet.

”Men den er kun god, hvis det lykkes og alle føler, at de hører med i fællesskabet og føler, de kan bidrage”, siger han.

Han tror ikke, at det forslag, som politikerne i morgen skal tage stilling til vil kunne lykkes på skolerne. For selv om der er sat 400 millioner kroner af til indsatsen, så er det slet, slet ikke nok.

”Man skal huske på, at vi har givet penge den anden vej. Det lukker blot noget af hullet, som vi de seneste år har gravet. Vi skal have reelle investeringer i både folkeskole og daginstitutionsområdet, hvis det skal lykkes”.

Forsker: Almenområdet skal styrkes før inklusion

Skoleforsker Louise Klinge har også siddet i advisory board. Hun mener ligesom Marco Damgaard, at det kræver store investeringer, hvis en 97-procent målsætning om inklusion skal lykkes.

”For at skabe et inkluderende og tolerant samfund, hvor forskellighed er en styrke, er det vigtigt, at langt færre børn over tid går i specialtilbud. Men det forudsætter, at kvaliteten i det almenpædagogiske miljø i den grad højnes”, lyder det fra Louise Klinge.

Hun mener, at det er en fordel ved forslaget, at børn kan blive i deres nærmiljø, og at normalitetsbegrebet udvides. Men hun ser også store faldgruber.

”Både børn og voksne vil slå sig på målsætningen, hvis der ikke tilføres midler til co-teaching, opkvalificering i forhold til relationskompetent praksis, midler til sansende, skabende didaktik og udeskole, lavere klassekvotient samt indretning af langt mere trygge fysiske inde- og udemiljøer, vel at mærke inden færre børn skal gå i specialtilbud”.

Skoleleder: Start med at stoppe udviklingen

Kunne Marco Damgaard bestemme, skulle udviklingen med at mange elever udskilles til specialundervisning vendes med en mere langsigtet strategi.

”Jeg kunne godt tænke mig, at man startede med et delmål om at stoppe den udvikling, at flere og flere bliver segregerede. Når man så har nået det mål, kunne man gå videre”, siger han.

Allerede inden forvaltningens forslag er blevet behandlet politisk, møder det modstand. I et fælles indlæg på folkeskolen.dk i dag, er frontpersonerne for de københavnske skoleledere, lærere og forældre ”alarmerede” over forvaltningens inklusionsanalyse.

”Analysen rummer en række anbefalinger, der – hvis de føres ud i livet – vil få katastrofale konsekvenser for eleverne og for den københavnske folkeskole som helhed”, står der i indlægget.

Eksperter: Lærerne skal inddrages

Marco Damgaard ville ønske, at anbefalingerne fra forvaltningen stod på et fælles grundlag. Men det gør de ikke, siger skolelederen.

”Visionen er god. Men fordi man ikke har sørget for at få alle parter med på det, så kan jeg se den udfordring, at vi kommer tilbage til tiden for 10–11 år siden, hvor vi ikke var sammen om skolen. Hvis man møder modstand i faggrupper og blandt forældre, så bliver det en udfordring. Vi kan kun gøre det, hvis vi gør det i fællesskab”.

Hjerneforsker Kjeld Fredens er også en del af ekspertgruppen, som har rådgivet Børne- og ungdomsforvaltningen om inklusion i København. Han mener, at det vil tage lang tid at komme i nærheden af en 97-procent målsætning, og han mener, at hvis visionen skal lykkes, skal lærerne have ejerskab til processen.

"Om det er muligt, vil afhænge af viljen til at gentænke skolen som en spændende udfordring for lærerne, som ikke er en skjult spareøvelse - hvor udvikling, undervisning og læring er i centrum", lyder det fra Kjeld Fredens, som tilføjer: "Lærerne skal have ejerskab til denne proces og være ”udviklere” med den hensigt at man kontinuerligt udvikler strategier, mens man går vejen".

Marco Damgaard er allerede nu gået i gang på Tingbjerg Skole med at snakke om, hvordan skolen kan forberede sig til en ny inklusionsdagsorden i København.

”Jeg vil sørge for at samle vores lokale fællesskab, skole- og fritidsbestyrelsen, forældre, elever, personale og sørge for, at vi sammen ser på, hvad der står i den politiske beslutning, og hvad kræver af os”, siger han. ”Det er vigtigt for mig, at det ikke bliver en ny skyttegravskrig”.