Rekordmange skoleelever går i specialskole eller specialklasse

Op til sit Børn & Unge Topmøde i dag offentliggør KL nye tal, der viser, at der aldrig har været flere elever, der er segregeret fra den almindelige folkeskole.

Publiceret Senest opdateret

I dette skoleår er omkring 34.400 folkeskoleelever placeret i et specialtilbud. I 2015/16 var tallet omkring 27.300 børn. Det er en stigning på 26 procent. Det skriver KL's nyhedsbrev Momentum i dag, hvor kommunerne holder Børn & Unge Topmøde i Aalborg.

I 2012 trådte inklusionsloven i kraft med målet om at inkludere 96 procent af eleverne i folkeskolen, og i årene derefter kom man op på omtrent 95 procent, men så vendte udviklingen, målsætningen blev pakket væk, og i dag er inklusionsgraden nede på 93,5. Der har aldrig været flere skoleelever i specialtilbud. Det vil KL gøre noget ved:

”Nogle få børn har helt sikkert brug for et særligt skoletilbud. Men jeg tror ikke, vi løser udfordringerne med yderligere opdeling. I stedet er der brug for at styrke det brede fællesskab og sikre, at det i højere grad kan rumme mange forskellige børn", siger formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen, til Momentum.

Andelen af børn i skolealderen, der får en psykiatrisk diagnose, er steget med 42 procent i den samme periode.

"Helt grundlæggende har de børn, vi har i skolen i dag, forandret sig mærkbart. De kræver simpelthen noget mere end for 15-20 år siden – og det kan lærerne ikke stå alene med", fremhæver formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen over for KL's nyhedsbrev.

Også centerchef for Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Janne Hedegaard Hansen har tidligere i fagbladet Folkeskolen slået til lyd for en kulturændring:

"Vi er rundet af, at vi i mange år har adskilt det almene fra det specielle, og derfor er der tendens til at søge homogenitet i elevgruppen. Man antager, at de elever, som adskiller sig fra flertallet, har bedst af at komme i specialtilbud, men vi er nødt til at se elevernes forskellighed som et vilkår ved at organisere samarbejdet på nye måder".

Hun vil bruge specialpædagogikken på en anden måde:

"Vi har tradition for, at specialpædagogik behandler og kompenserer for børnenes behov, så de kan tilpasse sig. Men børn skal ikke tilpasse sig. De skal deltage i fællesskaber, og det kan vi lære dem at magte ved hjælp af en inkluderende pædagogik, hvor man netop fokuserer på at støtte elever i at deltage. Inklusion er ikke kun en ret, barnet har. Det er også en forpligtelse for barnet at deltage i fællesskabet".