Inklusion: Barnet er ikke problemet – barnet viser problemet

"Børnesynet er essentielt, når vi taler om inkluderende processer. Vi ser let symptomerne, men de er overlevelsesstrategier. Det er nødvendigt at have blik for kompleksiteten", sagde Søren Hertz i sit oplæg på konferencen "Inklusion og eksklusion - status og nye tendenser", der blev holdt i dag som afskedskonference for professor mso Susan Tetler, der nu går på pension.

Afgående professor: Ingen tænkte inklusion og folkeskolereform sammen

Der er ingen, der er problemet. Ingen, der har skylden. Det er ikke det, det handler om. I stedet handler det om at der er brug for en proces, der kan bidrage til anderledes ro, trivsel og udvikling. Børn og unge i mistrivsel sætter samfundets samvittighed på dagsordenen. Men man fejler, hvis barnets vanskeligheder ses som individuelle og biologisk betingede, lød det fra Søren Hertz.

Der er noget, vi skal lære

Søren Hertz fortæller, at han ofte bliver spurgt, hvad problemet er, og om der er tale om psykisk sygdom?

"Det handler ikke om tidlig opsporing, men om at børnene og de unge med deres vanskeligheder inviterer til nødvendige dialoger og processer. De er vores bedste manualer".

Inklusion kræver noget af alle

"Vi får de børn, vi får, fordi der er noget, vi skal lære. Hvad er det, vi skal lære her? Det spørgsmål stiller jeg tit til forældre og lærere. Vi oplever en stigning i antal børn og unge med autismeforstyrrelser - og det inviterer til overskridende processer på tværs. Det vil sige, det er langt ud over et pædagogisk anliggende. Det handler om samarbejdende processer mellem forskellige arenaer, som børnene færdes i".

Skab afstand til afmagt og forkerthed

Søren Hertz understreger, at alting er forbundet, at alt findes i en kontekst, og at opgaven netop handler om overskridende processer. Perspektivet rækker langt ud over barnet. Ud over barnets reguleringsevne og nærmeste udviklingszone.

"Det handler om, hvordan vi får skabt den største afstand til afmagt og forkerthed. Men hele folkeskolen er blevet sat under pres med en ny folkeskolereform, og derfor snubler skolen. Reformen betyder flere undervisningstimer og mindre tid til forberedelse. Det er vanskeligt at lave det nødvendige skole-hjemsamarbejde til de udviklende processer. Der er for lidt tid til at skabe god undervisningsdifferentiering og derfor har man skudt sig selv i foden - det er blevet sværere at skabe gode inkluderende processer", siger Søren Hertz.

Han mener, at det gælder om at se på, hvordan mulighederne er for at få skabt den nysgerrighed, der er brug for når det handler om mangfoldighed og om inkluderende processer. Fra at gå fra visitation til at visitere til erfaringer, der ikke er gjort endnu. Fordi det handler om at inddrage alle vigtige personer omkring barnet.

"Det bygger på at børn har udviklingsmuligheder, og hvis de ikke udvikler sig, så må man se på hvorfor. Se hele vejen rundt. For afmagt, udsathed og forkerthed fører kun til ekskludering. Derfor har vi behov for at skabe optimale deltagelsesmuligheder på tværs for alle involverede, hvis vi skal kunne tale om inkluderende processer".