Ingrid Boe Kristensen

Fredag den 27. januar døde Ingrid Boe Kristensen, 63 år, på Herlev Sygehus. Ingrid havde fortalt os om sin nådesløse sygdom kort efter skoleårets start. Vi vidste, hvor det bar hen, men håbede alle på et forår eller måske endda en sommer mere for Ingrid. Det skulle ikke være sådan.

Ingrid kom til Skovvangskolen i Glostrup første gang i 1987. Inden da havde hun i en moden alder som alenemor til tre drenge gennemført grundskolen og derefter seminarieuddannelsen. På Skovvangskolen blev det til mange perioder med fast vikararbejde i løbet af årene samt en kort periode med arbejdsløshed. Den blev udnyttet med et kursus selvfølgelig. Ingrid var ikke typen, som satte sig til at ynke sig selv.

Som kollega var Ingrid den, der ikke var bange for at tage sin tørn. Hun gik ind i en hvilken som helst klasse, og børnene accepterede hende. Ofte fortalte hun dem om gamle dage på landet, hvor hun selv havde sin rod. Hun tog fat i mange emner og problemstillinger. Vi er nogle, som aldrig glemmer hendes undervisning i en 3. klasse, hvor hun sammenbandt gamle på et plejehjem med ni-ti-årige børn.

Ingrid kunne også være en stædig kamel. De fleste af os har prøvet at føre uendelige samtaler og diskussioner med hende. Nogle gange om de rene petitesser, syntes vi andre. Men for hende var selv de små ting betydningsfulde. Alt skulle være på plads, for at undervisningen kunne fungere.

Til det sidste beholdt hun gudskelov denne stædighed og også sin ærlighed. En kollega tog sammen med Ingrid til fagforeningen for at ordne tingene omkring hendes sygdom. Det viste sig da at være et stort problem for Ingrid i denne sammenhæng, at hun i sommerferien havde solgt jordbær sort fra sin nyttehave. Det havde vist taget lang tid at overbevise hende om, at det nok ikke havde en så alvorlig indflydelse på hendes sagsbehandling.

Vi vil huske Ingrid som det menneske, hun var: kollegial, kompromisløs, stædig, bondsk, kærlig, arbejdsom, nysgerrig og livserfaren, når hun på cykel i al slags vejr om morgenen ankom til skolen med frakken om ørerne, huen på hovedet, iklædt fløjlsbukser og kondisko med en oppakning, som kunne få en kamel til at vakle. Så begyndte dagen.

Æret være Ingrids minde.

Kolleger og personale

Skovvangskolen, Glostrup