Ingen simpel forklaring på successkoles tilbagegang i læsning

"Vi har stadig et flot læsestandpunkt. I øjeblikket har vi 10 til 14 procent usikre læsere. Da det gik bedst, var vi nede på tre procent, men der er forskel på årgangene, så de vipper op og ned. Men vi ser selvfølgelig på det", siger Jan Møller.

Efter 35 år stoppede han som skoleleder på Grantofteskolen til nytår. I et interview med Folkeskolen i januar fortalte han, at han fik en aha-oplevelse i 1991, da læseundersøgelsen Den grimme ælling og svanerne viste, at skolens elever læste virkelig dårligt. Det kunne han ikke have siddende på sig. To år senere var skolen blandt landets ti procent bedste i læsning.

Ekstra penge til øget læseindsats

Skolen fik blandt andet ekstra penge, der blev brugt til at holde kurser for forældrene, til flere timer til indskolingslærerne, til specialundervisningen, til at holde skolehjemsamtaler hjemme hos forældrene og til et øget samarbejde med daginstitutionerne.

Nu er pengene aftrappet. Samtidig er skolens læseresultater blevet dårligere. Det vil være let at pege på, at tilbagegangen skyldes manglende midler. Men så enkelt kan man ikke stille det op, mener Jan Møller.

Skolen beholder flere børn med særlige behov

"Vi har beholdt nogle af de ekstra timer, og vi har fået skolefritidsordninger og har udbygget vores samarbejde med pædagogerne ad den vej. Samtidig har Ballerup Kommune lavet en politik om inklusion, som gør, at vi beholder flere af de børn, som tidligere kom på specialskole, så mange ting spiller ind", siger Jan Møller og tilføjer:

"Min pointe med at fortælle om skolens fremgang i læsning i interviewet i Folkeskolen var, at når ledelse og lærere beslutter at rykke på noget, så kan det lade sig gøre".