“Timebanken er en bank, du ikke vil have konto i, for det er en bank uden penge”, siger formand for Århus Lærerforening Dorte Ryom Fisker altid, når hun taler om Christiansborg-politikernes seneste folkeskoleaftale, det såkaldte kvalitetsprogram.
For godt nok har politikerne afsat en stribe engangsbeløb og også 740 mio. kr. i varige midler til timebanken. Men de skal finansiere en hel stribe projekter, som koster mere end 740 millioner kroner tilsammen, påpegede Dorthe Fisker, da hun havde inviteret tre politikere til debat på Folkemødet på Bornholm.
Og Socialdemokraternes skoleordfører Sara Emil Baaring bekræftede, at der i en ideel verden ville være afsat endnu flere penge.
Timebanken kan bruges i fremtiden
“Men når jeg alligevel synes, det er en god ide, er det bl.a. fordi det giver en mulighed for, at vi fremadrettet ved finanslovsaftaler kan ønske penge til timebanken”, forklarede hun.
“De to foregående aftaler om kommunernes økonomi har været historisk store, men derfor er det ikke sikkert, man lokalt vælger at bruge pengene på folkeskolen. Det vil vi kunne sikre ved at lægge pengene i timebanken”.
Så altså – hvis politikerne på Christiansborg på et tidspunkt i fremtiden vil afsætte et antal millioner eller måske ligefrem milliarder til folkeskolen, så kan de lægge dem direkte i timebanken, hvor skolerne kan hente midler til for eksempel flere lærertimer. Men ind til det sker, står skolelederne i Aarhus med en gabende tom bank. For p.t. er det meningen, at den skal fyldes med de lærertimer, der bliver til overs, når skolerne forkorter skoledagen, men det har skolerne i Aarhus gjort for længe siden.
Alligevel mener Sara Emil Baaring, at banken giver skolerne mere frihed. For hvis man dropper tre timers understøttende undervisning i 4.a i dag, så skal de tiloverblevne timer bruges til en ekstra voksen i tre timer i 4.a:
“Med timebanken kan man forkorte skoledagen i 4. a, b og c og bruge alle timerne i 4.a, hvis det er dér, der er brug for det”, fremhævede hun.
Hvad med inklusionen?
Dorthe Ryom Fisker undrede sig på lærernes vegne over, at Christiansborg-politikerne har lavet, hvad hun oplever som en reform af folkeskolen, helt uden at tage fat om de allerstørste udfordringer i hendes medlemmers hverdag:
“Hvorfor springer I det allersværeste over, inklusion og et presset arbejdsmiljø med vold og trusler? Det er jo derfor, mange lærere forlader folkeskolen, og stadig flere elever skifter til fri- og privatskoler”.
“Det er fordi, vi ikke kan tage det hele på én gang. Men vi har taget fat”, lød det fra Sara Emil Baaring, som bl.a. pegede på, at en ekspertgruppe med KP-rektor Anne Vang i spidsen, som har kigget på hele specialundervisningvisitationsområdet.
“Gruppen har bl.a. kigget på, om man kan give støtten til klassen i stedet for individet, så man ikke for eksempel i en klasse har en elev, der skal have tre timer, og to, der vurderes til fire timers støtte, men ingen af dem kommer op på de krævede ni timer”, fortalte hun og tilføjede, at der er igangsat en stor undersøgelse af skolefravær.
“Men det er meget komplekst, og hvorfor skulle vi vente med at sætte lærerne fri, til vi har undersøgt alt det?”.
Også overborgmesterkandidat i København, teknik- og miljøborgmester Line Barfod, Enhedslisten, og borgmesterkandidat, rådmand i Aarhus Christian Budde var med i Dorthe Fiskers panel og podcastoptagelse på Folkemødet.
Den delte skole er tilbage
Line Barfod er stærk modstander af den juniormesterlære, som en del af kvalitetsreformspengene skal bruges til.
“Jeg startede i skole, lige da man var holdt op med at dele børn op før udskolingen, hvor nogle fik lov at komme i realskolen. Med juniormesterlæren vender vi tilbage til 1960’ernes opdeling. Nogle får lov at få en fuld afgangsprøve, og så er der juniorlærlingene, som kan få lov at få en erhvervsuddannelse. Det er et rigtig stort problem”.
Christian Budde, Venstre, er sundheds- og omsorgsrådmand i Aarhus. Men han har en fortid som djøf’er i børn- og ungeforvaltningen dengang, data var det eneste saliggørende. Og det vakte begejstring hos publikum på Bornholm, da politikerne inklusive ham erklærede sig villige til at skære lidt ned på data og dokumentation. Den tidligere lærer Sara Emil Baaring erkendte, at de nationale trivselsmålinger ikke kan bruges til noget i klassen. Og Christian Budde sagde:
“Jeg er enig i at sige nej til spørge eleverne og måske endda også nej til spørge forældrene eller i hvert fald sende dem meget færre spørgsmål. Vi skal ikke have flere mål, end der kan tælle på to hænder. Og så skal vi have en en voksensnak om det med Aula”.
Ingen penge i skolernes nye timebank – men måske kan der komme det
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.