Ingen må vide det

Vi lever i en alkoholkultur. Det har netop været sidste skoledag for vore 9.- og 10.-klasse-elever, og efter skoletid stiler de mod diverse mødesteder, hvorefter resten af dagen foregår med målbevidst drikkeri. Sært at det accepteres. Lykkeligvis slipper de fleste godt fra det og synes ikke, det er sjovt i længden. Og det forsømte kan som regel hurtigt indhentes. Men som altid er det de svageste, det går ud over, og for mange bliver hængende og kommer til at leve i en drukkultur måske resten af deres tilværelse. Det går ud over dem, deres omgivelser, deres familie og især deres børn.

Det handler denne bog om. Den er skåret efter forlagets sædvanlige skabelon for den slags bøger, men det gør jo ikke noget, når bare resultatet er læseværdigt og brugbart, og det er det.

Forfatteren har fået børn og forældre til at fortælle om svigt, afsavn, skuffelser, afhængighed, fortrængning, løgne, skilsmisser og selvmord og selvmordsforsøg. De akkompagneres af forskere og behandlere, som står for den faktuelle del sammen med enkelte bokse med supplerende oplysninger.

Det er der kommet en langtfra munter, men nødvendig bog ud af. Den kan læses af såvel lærere, som har elever med tilsvarende problemer, som elever for eksempel som supplerende litteratur i forbindelse med et emne om alkohol(misbrug).

Medialister og en liste med relevante adresser øger brugbarheden af bogen, som er illustreret med sort-hvide fotos af de interviewede og nogle miljøer.