Det fremgår af et svar fra undervisningsminister Margrethe
Vestager (R) til Susanne Clemensen (CD).
Nogle skal komme med en pose penge under efterårets finanslovforhandlinger, hvis ordningen med fribefordring til
lejrskoler skal udvides til at dække Skåne, for undervisningsministeren
er ikke sindet at integrere Skåne i lejrskoletilskuddet. I år er der
øremærket knap 45 mio. kr. til rabat hos DSB. Der ydes tilskud til
transitrejser til/fra Bornholm, men man må ikke stige af undervejs.
"Da jeg ikke ønsker at prioritere lejrskoleophold i den svenske del af
Øresundsregionen frem for lejrskoleophold i Danmark, og da det vil kræve omprioriteringer inden for det samlede begrænsede uddannelsesbudget at
udvide bevillingen, har jeg ingen planer om at ændre den nuværende ordning", erklærer Margrethe Vestager, skønt hun er enig i, at man skal arbejde for øget integration i Øresundsregionen.
Susanne Clemensen finder det uforeneligt med ønsket om øget samarbejde i Øresundsregionen, at en skoleklasse ikke kan få fribefordring til at besøge den svenske side af Øresund. Hun opfordrer - foreløbigt forgæves - undervisningsministeren til at gøre det gratis for skoleelever at
rejse i hele Øresundsregionen.
Ingen lejrskolerabat i Skåne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.