Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ingen 'lærer-slendrian' i Gentofte

Under overskriften "Lærerslendrian kan smitte" skriver Politiken i dag om lærere, der tit er syge eller fraværende og om dårlig vikardækning. Som eksempel nævnes Gentofte, men her gennemføres 99,5 procent af al undervisning.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
2 kommentarer
30. januar 2003, kl. 13:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

"Der var en person i vores Skoleråd, som havde hørt om, at børnene tit havde vikar", siger skolechef Jan Hansen til folkeskolen.dk. "Derfor gennemførte vi først en undersøgelse af lærernes sygefravær, og det viste sig at være mindre end den kommunale fraværsprocent generelt både i Gentofte og på landsplan".

Politiken i dag

"Derefter fik vi lavet en optælling over en måneds tid over alt lærerfravær. Den viste, at 99,5 procent af al undervisningen gennemføres. Så nogle forældres opfattelse af, at børnene altid får tidligere fri, fordi læreren er væk, passer altså ikke".

Undersøgelsen viste dog også, at 8 procent gennemføres med ikke-læreruddannede vikarer og 2,5 procent med uddannede lærere som vikarer. Og den viste, at på de skoler, som er gået over til selvstyrende team, får eleverne næsten kun vikartimer med uddannede lærere, som de kender. Her bruges kommunes cykelvikar-team kun ved pludseligt sygefravær. Planlagt fravær klares i teamet, således at eleverne har timer med de øvrige lærere i teamet, når én er på kursus, lejrskole eller ekskursion med en anden klasse.

"Det foregår i samme ånd, som ligger i det nye skoleforlig. Det handler om, at eleverne får den undervisning, de skal have, på årsplan - ikke om at man overholder et ugeskema. Men det skal forældrene selvfølgelig også vænne sig til", siger Henrik Skude, der har gennemført undersøgelsen i Gentofte.

Inspireret af undersøgelsen har kommunen i øvrigt styrket kvaliteten af vikardækningen ved at holde kurser hvert halve år for cykelvikarkorpset, der i høj grad består af unge uden læreruddannelse. En pensioneret skoleinspektør underviser dem om, hvad der forventes af dem som vikarer, og om hvordan de skal forholde og opføre sig på en række områder. Når en skole løber ind i langtidsfravær, arrangerer den sig ofte med en af cykelvikarerne, som så bliver fast tilknyttet skolen, så eleverne får den samme vikar i hele perioden.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ingen 'lærer-slendrian' i Gentofte

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS