Ingen har overblik over starten på ny ungdomsuddannelse

Uddannelsen er forankret i kommunerne, og meldingerne går på, at der er stor forskel på, hvordan de er kommet i gang med uddannelsen - hvis de overhovedet er kommet i gang. Det hænger blandt andet sammen med, at KL og regeringen ikke er enige om, hvad det koster at uddanne en ung med særlige behov.

Leif Sort, medlem af hovedstyrelsen i DLF og formand for foreningens rådgivende forum om specialpædagogik, var først til at efterspørge en undersøgelse af, hvordan uddannelsen er kommet fra start.

"Det er positivt, at unge skal have et individuelt tilrettelagt tilbud, og at vægten skal ligge på uddannelse og ikke på social udvikling. Men vi ved ikke ret meget om, hvordan uddannelsen er kommet i gang. Vi ved ikke, om de unge systematisk får uddannelsen tilbudt, eller om der er unge, som har søgt uden at få tilbudet", sagde Leif Sort i sidste uge på høringen om den nye ungdomsuddannelse.

Han anbefalede, at der bliver lavet en hurtig opsamling på, hvad der sker på området. Det gjorde Peter Nielsen fra Landsforeningen Autisme også.

"Vi ser kommuner, som sætter ungdomsuddannelsen i stedet for det 10. og 11. skoleår. De henter altså ind på karrusellerne, hvad de sætter til på gyngerne. Men unge med indlæringsvanskeligheder er typisk senere startere, så det er vigtigt, at de får tid til at tilegne sig det, andre unge lærer. Derfor er det yderst interessant at se på, hvad de unge har fået tilbudt indtil nu, men også hvad de ikke har fået tilbudt", sagde Peter Nielsen.

Ministeren klar med evaluering til august

Signe Højsteen, uddannelseskonsulent i Danske Handicaporganisationer, efterlyste også et overblik over, hvad der sker i samtlige kommuner, da hun fik ordet i tilhørernes spørgerunde.

"Vi mangler svar på så væsentlige spørgsmål som: Hvor er der sat uddannelse i gang? Hvilke målgrupper henvender uddannelsen sig til? Hvor mange unge går der på uddannelsen? Og hvilke forventninger er der til udvikling på området? Vi kan ikke se, hvad der foregår. Vil KL klarlægge det", spurgte hun.

Chefkonsulent Jan Bauditz fra KL erkendte, at det er vigtigt at evaluere uddannelsen. Men det har man ikke brugt lang tid på at tale om i KL. Her har fokus ligget på lovens bestemmelser.

"Men det er interessant, hvor de unge ender efter uddannelsen i forhold til selvforsørgelse og bosted", sagde Jan Bauditz.

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti opfordrede Undervisningsministeriet til at tage på sig at få undersøgt, hvem der får tilbudt den nye uddannelse. Men ifølge undervisningsminister Bertel Haarder ligger resultatet ikke lige om hjørnet.

"Undervisningsministeriet har forpligtet sig til at foretage en evaluering. Den vil pågå til foråret ved hjælp af spørgeskemaer, og til maj skal de regionale udviklingsråd melde ind, hvordan det går. Når jeg er klar til at melde evalueringen ud til august, vil jeg være opmærksom på, om kommunerne tænker tilstrækkeligt kreativt", sagde Bertel Haarder (V), der var blandt tilhørerne.

Kommuner går uden om udviklingsråd

Danske Handicaporganisationer har ikke megen fidus til de regionale udviklingsråd, der skal overvåge konsekvenserne af kommunalreformen:

"Kommunerne bidrager og deltager ikke, men flytter i stedet al mellemkommunal debat, koordinering, udvikling og aftaler over i kommunekontaktrådene, hvorfor alene kommunerne får indflydelse på og overblik over udviklingen. Det er helt uacceptabelt", skriver organisationen i sit skriftlige oplæg til Folketingets uddannelsesudvalg.

Udvalget havde indkaldt til høringen for at få klarlagt, hvordan det går med at implementere ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.