Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ingen eksamensbeviser uddelt

Undervisningsministeriet overvejer fortsat, om der skal gives meritlærerbeviser til halvfærdige lærerstuderende

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
26. september 2002, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Rundt om på seminariernes studievejledningskontorer har der været besøg af studerende, som er midt i deres læreruddannelse, men som ærlig talt hellere vil have et eksamensbevis med det samme og gå direkte ud og søge arbejde i folkeskolen. De peger på kravene til den nye meritlæreruddannelse og påviser, at de har to linjefag, de pædagogiske fag og mindst 12 ugers praktik, og så udbeder de sig et eksamensbevis.

Folkeskolen nr. 39 2002

'Der har vi sagt til seminarierne, at de skal tøve en kende. Vi har endnu ikke afsluttet overvejelserne om, hvordan vi skal forholde os til det spørgsmål', siger specialkonsulent i Undervisningsministeriet Gerhard Jaspersen.

Forskelsbehandling

Og de lærerstuderende på den almindelige læreruddannelse skal heller ikke regne med, at de kan undgå praktikperioderne, fordi de har undervist i folkeskolen, før de kom på seminariet, eller har vikartimer ved siden af studiet.

'Jeg tror bestemt ikke, der er nogen seminarier, der har haft tradition for at give merit for arbejde i folkeskolen. Vi har prøvet at lægge nogle fælles linjer for, hvor meget merit man får for eksempelvis håndarbejdslæreruddannelsen', siger formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling Nils-Georg Lundberg. 'Med meritlæreruddannelsen er der så kommet nogle politiske beslutninger ind over, hvor vi for eksempel skal give en helt anden merit for pædagoguddannelsen. Og det samme gælder for praktikken'.

Nils-Georg Lundberg ser ingen problemer i, at seminarierne nu kommer til at forskelsbehandle de studerende, så nogle får merit for hver en time, de har stået ved katederet, mens andre må gennemføre skoleperiode, aleneperiode, bedømmelsespraktik og så videre.

'Man har politisk bevidst udformet meritlæreruddannelsen som en uddannelse, der består af delelementer, og hvor merit er et bærende princip. Det gælder ikke den ordinære læreruddannelse, der er bygget op som et sammenhængende forløb. Jeg har for eksempel heller ikke tænkt mig at ændre på den måde, vi giver merit på for pædagoguddannelsen i den ordinære uddannelse', siger Nils-Georg Lundberg.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ingen eksamensbeviser uddelt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS