Frem til 12. december kan man opleve den interaktive udstilling »Rør verden - et verdensværksted for børn« på Moesgård Museum i Århus. Det er meningen, at de besøgende skal forholde sig aktivt til verden ved at dufte, se, røre og smage og lytte sig igennem værkstedet. »Rør verden« er et tilbud til alle folkeskolens klasser.
Værkstedet er bygget op med genstande fra Moesgård Museums 25 etnografiske Unesco-samlinger, der drives i samarbejde med Undervisningsministeriet og normalt bruges ude på landets skoler. Så har du ikke mulighed for at komme til Århus, kan du bestille en samling til din skole, hvis du har gennemgået et kort kursus.
Få mere information på www.etnografika.dk
Ingen »nix pille«-skilte
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.