"Hvis det om muligt er vigtigt med god hygiejne, så er det det i hvert fald nu. De næste seks til otte uger vil der være rigtig meget influenza, så det er en god idé at øve sig i det nu. Og hvis det er muligt, kan man måske også drage det ind i undervisningen", siger leder i Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, Else Smith til folkeskolen.dk.
"Netop børn og unge er i større risiko for at blive smittet - ikke for at blive mere syge - derfor er hygiejnen og især håndhygiejnen vigtig. Derudover er det vigtigt, at de der er syge og smitter, bliver hjemme fra skole eller arbejde", siger hun.
Hun har stor tillid til, at forældre selv kan vurdere, hvornår deres børn er syge.
"Men det karakteristiske ved influenza er, at det starter hurtigt. Man begynder pludselig at blive kuldskær, få hovedpine, være utilpas og have ondt i kroppen, og for langt de fleste vil det gælde, at man får over 38 i feber, og når det gælder børn, kan der også være opkast. Når de har det sådan, skal man ikke sende dem i skole", siger hun.
Skolerne beslutter, om der skal lukkes
I går besluttede en privatskole i Hellerup at holde lukket ind til på mandag på grund af smitten, men Else Smith kan ikke give nogle generelle retningslinjer for, hvor mange elever og lærere, der skal være smittet, før der kan blive tale om skolelukninger.
"Det tror jeg, skolelederne er bedre til at vurdere, end Sundhedsstyrelsen er", siger Else Smith, som dog vurderer, at det vil være sjældent og kortvarigt, hvis der bliver behov for at lukke skoler på grund af influenza A-epidemien.
I et nyhedsbrev til sikkerhedsrepræsentanterne på skolerne skriver Danmarks Lærerforening, at sikkerhedsudvalgene skal sørge for at udarbejde handleplaner for, hvordan man mindsker smitterisikoen på skolerne. Lærerforeningen henviser blandt andet til rådene på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og til Beredskabsstyrelsens vejledning i forhold til pandemisk influenza.
Influenza-epidemi er grund til yderligere fokus på hygiejne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.