På få år har PPR Næstved mere end halveret antallet af pædagogiske psykologiske vurderinger af børn og har på den måde fået has på en to år lang venteliste på at få undersøgt et barn. Det giver plads til, at psykologerne i langt højere grad kan forlade deres skriveborde og i stedet arbejde konsultativt på skolerne. Men det har krævet et drastisk skridt at nå dertil.
”I 2021 lavede vi 220 pædagogiske psykologiske vurderinger. Alligevel havde vi en ventetid på op til to år. Vi var nødt til at arbejde på en anden måde for at hjælpe eleverne bedre og for at få forældrene på banen. Derfor udviklede vi dialogmødet, hvor forældre, lærere skoleleder og psykolog kunne tale om barnets udfordringer, uden at det krævede en indstilling. Alle vil have eleven i bedre trivsel, og så har det mindre betydning, om problemets kerne ligger i skolen eller i hjemmet,” fortæller leder af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) Trine Rønne.
En uge eller 14 dage senere mødtes samarbejdspartnerne igen og så på, hvordan det gik med de indsatser, de havde sat i værk. Og justerede til, når det var nødvendigt.
Både lærere og forældre tog godt imod dialogmødet. Alligevel blev ventelisten til at få udarbejdet en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) ved med at være lige lang. Det skyldtes, at der fortsat blev indstillet et stort antal elever til undersøgelse hos PPR.
”Vi havde ikke tid nok til to så store tilgange som dialogmøder og udredninger, så vi var nødt til at udvikle noget mere styrbart,” siger Trine Rønne.
Skoler kan ikke længere indstille elever
Det blev afgørende, at PPR for et par år siden droppede indstillingsskemaet til at få lavet en PPV og dermed lukkede skolernes tilgang til rådgivningen ad den vej. I stedet er der indført en PPV-proces, hvor psykologerne gennem såkaldte Tidlig Indsats Møder og Familieteammøder er med til at styre, hvornår der reelt er behov for en PPV.
”Skolederne tog godt imod ideen om at afskaffe deres mulighed for at bede om en PPV. De værdsætter det samskabende møde, for det betyder, at vi kommer tidligere ind i barnets liv og kan sætte handlinger i gang,” siger Trine Rønne.
Nu er det alene psykologen og skolelederen, som beslutter, hvornår der skal 'samskrives' en PPV. Udtrykket dækker over, at psykologen allerede kender eleven gennem sit løbende arbejde med for eksempel observation i klassen, psykologiske undersøgelser og kliniske beskrivelser af elevens udfordringer. Det giver et nuanceret billede og er blevet skrevet ind i barnets journal.
”Når jeg løbende laver en konsultativ indsats, kan det ende i en fin og brugbar PPV. Men det kan også være, at en observation i klassen er nok til, at det slet ikke bliver nødvendigt med en PPV, fordi jeg kan vejlede lærere og forældre, så vanskelighederne afhjælpes,” siger psykolog Sissel Hejlskov Christensen.
PPV-processen adskiller sig ikke væsentligt fra dengang, samarbejdet alene bestod af dialogmøder.
”Forskellen er, at skolerne ikke længere kan indstille en elev til en PPV,” sammenfatter Trine Rønne.
Lærere kan komme til åben rådgivning hver torsdag
Sissel Hejlskov Christensen er tilknyttet Fladsåskolens afdeling Korskilde i Brøderup, som har to spor fra 0. til 6. klasse. Hun er fast på skolen hver torsdag, og i løbet af dagen holder hun åben rådgivning i halvanden til to timer sammen med afdelingsleder Ole Rommelhoff. Her er der ingen bagatelgrænser for, hvilke problemstillinger lærerne har brug for sparring til.
”Der er ikke noget, som er for stort eller småt til, at lærerne kan komme med det, og sparringen i den åbne rådgivning kan være nok til, at lærerne kan hjælpe barnet i bedre trivsel,” fortæller PPR-psykologen.
Det lykkedes med en elev i 1. klasse, men i 3. klasse opstod der nogle udfordringer, som gjorde det relevant, at Sissel Hejlskov Christensen igen blev inddraget.
”En PPV præsenterer alle anbefalinger på én gang. Når jeg arbejder konsultativt, kommer min rådgivning løbende, og det gør det overskueligt for lærere og forældre at tage imod. Samtidig oplever de, at vi har et fælles ansvar for de handlinger, vi sætter i gang. Det betyder, at jeg får feedback på min vejledning. Det gjorde jeg ikke dengang, jeg ’bare’ lavede en PPV.”
Den åbne rådgivning kan for eksempel føre til, at Sissel Hejlskov Christensen tager en Wisc-test på en elev for at få indsigt i hans eller hendes kognitive evner, tænkemåde, styrker og udfordringer.
”Tidligere ville eleven være kommet på venteliste til en PPV. Nu kan jeg hurtigt lave en test og derefter se på, hvordan vi kan hjælpe,” siger hun.
Eleverne bliver set, mødt og forstået langt tidligere
Det er vigtigt, at lærerne tager imod tilbuddet om sparring, inden de støder ind i deres metodeloft, understreger Trine Rønne.
”Vi skal ind, før lærerne oplever, at de har prøvet alt for at hjælpe eleven, for så kan det være svært at samarbejde om at finde løsninger i klassen. Lærere må ikke føle, at ’det er nok bare mig, som ikke magter opgaven’. De kan få hjælp, og derfor er alle vores psykologer nu ude på skoler,” fortæller PPR-lederen.
Lærerne kan for eksempel få hjælp til at se, hvad der ligger bag adfærden hos en elev, så de bliver bedre i stand til at støtte eleven.
”Det kan være, at en elev tilsigtet får andre i klassen til at forstyrre undervisningen, mens eleven selv soler sig i baggrunden. Det kan være svært at se som lærer, når man underviser og måske står med ryggen til. Sparring kan være en stor hjælp, når man står alene med mange børn,” siger Trine Rønne.
Det indstillingsfrie PPR understøttes af et rejsehold med skole- og PPR-konsulenter, som arbejder med børnefællesskaber, så samspillet mellem elever og lærere får et løft.
”Lærerne får hjælp hurtigere og også redskaber til at forklare barnets udfordringer og til at støtte og forstå dynamikkerne i klassen. Derfor bliver eleverne set, mødt og forstået langt tidligere end før.”
Lærere skal turde være åbne
Lærere sænker skuldrene, når de kommer til at forstå deres elever bedre, oplever Sissel Hejlskov Christensen. Men det har taget tid at nå dertil, for i begyndelsen væltede lærerne ikke ind i den åbne rådgivning på Korskildeskolen.
”Det kan være sårbart for lærere at skulle fortælle om deres udfordringer med en elev, så der er ingen tvivl om, at det har krævet snakke på lærerværelset med de første kolleger, som fik sparring. Ikke mindst de lærere, som kom til rådgivning flere gange. Det har trukket flere til,” siger hun.
Lærerne skal turde være åbne om deres fagprofessionelle situation, tilføjer Trine Rønne.
”De skal både kunne bede om hjælp og turde få psykologen til at se dem i klassemiljøet. Lærere arbejder ofte alene i klasserummet, men de vil gerne samarbejde med os. Det kan vi mærke på den efterspørgsel, der er efter vores psykologer og konsulenter,” siger PPR-lederen.
Det handler om at skabe en kultur, hvor det er naturligt at samarbejde med skolens psykolog, tilføjer Sissel Hejlskov Christensen. Her spiller skoleledelsen en afgørende rolle
”Afdelingslederen på Korskildeskolen er tydelig om, at vi har de børn, vi nu har, og at vi skal rumme dem i det almene så længe som muligt. For at lykkes skal lærerne bruge mig til at sparre med. Man kan ikke bare sige til mig, at man har en udfordring med en elev. Lærerne skal være med at løse problemet, og derfor er jeg tydelig om, at jeg ikke kan gøre det for dem. Vi skal være sammen om at skabe indsatserne.”
Samarbejdet kan også være sårbart for psykologerne.
”Jeg har ikke altid et svar parat, så jeg skal turde sige, at jeg ser på det til næste gang, og at jeg kan have brug for at få flere informationer, for eksempel om hjemmet. Derfor kan jeg foreslå, at vi tager et møde med forældrene,” siger Sissel Hejlskov Christensen.
En PPV kommer ikke bag på forældrene
PPR Næstved laver stadig PPV’ere af udsatte børn, men nu er psykologerne med til at styre, hvornår i processen de griber til det redskab i værktøjskassen.
”Når vi har fulgt en elev, familien og lærerne i længere tid, og skolelederen siger, at nu er opgaven for svær at løse i det almene, laver jeg en PPV for at kunne vurdere, om barnet skal indstilles til et specialtilbud,” fortæller Sissel Hejlskov Christensen.
På halvandet år har hun blot lavet to PPV’er på Korskildeskolen. Fordi hun kendte de to elever godt gennem test og observationer, skulle hun ikke begynde forfra, og initiativet kom ikke som en bombe for forældrene, for de havde været med i processen og kunne se, at deres barn havde brug for mere end et alment tilbud.
”PPV’en kommer først ind i billedet, når vi har prøvet andre indsatser og alligevel ikke er lykkedes med at få barnet i trivsel,” understreger Sissel Hejlskov Christensen.
Samlet set er Næstved Kommune gået fra en segregeringsprocent på 11 til nu omkring 8 procent.
”Vi arbejder på at komme ned på landsgennemsnittet på omkring seks procent. I 2025 lavede vi 96 PPV’er, og lige før sommerferien i år havde vi lavet 43, så jeg tænker, at vi nu ligger på et niveau på omkring 90 om året. Den store forandring ser vi på skolestart-PPV’er. For fire-fem år siden lavede vi 80-100 hvert år, og det er mere end halveret til et niveau i 20’erne, og nu er vi i gang med at se vi på, hvilke kriterier der skal til for at få en skolestart-PPV,” siger Trine Rønne.
Konsultative indsatser giver større arbejdsglæde
PPR understøtter forandringen i arbejdsgangen med supervision til psykologerne hver tredje uge, ligesom de sparrer med hinanden og deler erfaringer i deres distriktsgrupper. Dertil kommer kursusaktiviteter.
”Vi har haft en intern udviklingsproces, hvor vi har kvalificeret psykologerne til at arbejde mere konsultativt i et ligeværdigt samarbejde med lærerne. Det kræver, at man øver sig, og vi udvikler stadig på det. Børn og forældre forandrer sig, så der opstår nye dilemmaer, som vi skal kunne hjælpe med,” siger Trine Rønne.
For Sissel Hejlskov Christensen og hendes kolleger giver det større arbejdsglæde at være konsultative.
”Vi er ikke bare en eller anden psykolog, som kommer ud og ser på barnet en gang eller to. Vi følger barnet over tid, og det er tilfredsstillende. Vi har ikke så mange børn med massiv mistrivsel som tidligere, fordi vi kan rykke hurtigere i samarbejde med lærere og forældre. Det giver mere dynamik og mening i mit arbejde, at jeg bidrager til at finde løsninger her og nu,” siger psykologen.
På et overordnet plan hilser Trine Rønne den bebudede reform af specialundervisning velkommen. Den vil afskaffe reglen om, at en elev skal have behov for mindst ni timers støtte om ugen for at få tildelt specialundervisning, og det får den følge, at der skal udarbejdes færre PPV’er. I stedet skal PPR arbejde mere konsultativt.
”At regeringen ser det som en god måde at arbejde på, bekræfter os i, at vi er på rette vej. Vi føler os godt gearet til reformen og til fortsat at være med til at udvikle en skole, som kan mere for flere,” siger Trine Rønne.
Indstillingsfrit PPR har fået bugt med ventelisten til vurderinger af børn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.