Til og med lørdag d. 4. april 2020 kan elever og kolleger indstille lærere, der med personligt engagement og faglig indsigt kan inspirere såvel elever som kolleger, til Politikens undervisningspris, og ind til videre holder redaktion og dommerkomite fast i den frist, siger uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang fil folkeskolen.dk
"Vi er jo en situation, hvor man kommer til at savne hinanden. Og så det kan jo være en lejlighed til at sige til sin lærer eller gode kollega, at man glæder sig til, man skal ses igen", siger han.
"Med undervisningsprisen ønsker vi at hylde de lærere, der med personligt engagement og faglig indsigt kan inspirere såvel elever som kolleger. Forskning og uddannelse og dermed også lærerne - er forudsætningen for Danmarks fremtid," siger Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen.
To faglige paneler med uvildige eksperter finder frem til vinderne fra henholdsvis grundskolen og ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Panelerne vil fokusere på faglighed i undervisningsmetoder - altså i den almindelige hverdag, ikke med fokus på den aktuelle nødsituation.
Indstil din savnede superkollega til en pris
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.