Indlæringsproblemer den største årsag til specialundervisning

De fleste specialundervisningstimer går til på børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Det gælder 42 procent af timerne, hvor årsagen til henvisningen er oplyst. Den næststørste gruppe får "specialundervisning uden nærmere angivelse".

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der ikke har taget elever med uoplyst henvisningsårsag med i opgørelsen.

Børn, der på grund af en medfødt eller erhvervet funktionsnedsættelse ikke er intellektuelt udviklet svarende til sin alder, udgør dog ikke den største gruppe, der får specialundervisning. Når de alligevel får flest timer, skyldes det, at relativt flere af dem går i specialklasser, hvor al undervisning er specialundervisning.

Den største gruppe børn får "specialundervisning uden nærmere angivelse". Det dækker alt fra elever, der modtager specialpædagogisk bistand til personer med hjerneskade med forskellige former for funktionssvigt.

I gennemsnit får et barn med nedsat hørelse flest timer

Gennemsnitligt bruges der flest specialundervisningstimer pr. barn med hørevanskeligheder i specialklasser, mens der gennemsnitligt bruges færrest timer pr. barn med læse- og skrivevanskeligheder i normalklasser.

Til gengæld er der få børn med hørevanskeligheder og relativt mange med læse- og skrivevanskeligheder - henholdsvis en og 19 procent.

Nødvendigt med en tidlig indsats

I Finland sætter man tidligt ind med støtte til elever, der har vanskeligt ved at lære i skolen. Det er en af forklaringerne på, at landet ligger i top i de internationale Pisa-undersøgelser.

En tidlig indsats er også vejen frem i Danmark, har professor i specialpædagogik, Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, udtalt flere gange. Samme melding lød fra undervisningsminister Tina Nedergaard (V), da hun i april mødtes med en række handicaporganisationer for at drøfte en undersøgelse, som viser, at børn og unge med handicap har det svært i uddannelsessystemet. De får blandt andet lavere karakterer, flere dropper ud af skolen uden afgangsprøven i 9. klasse, og færre går i gang med en ungdomsuddannelse.

"Undersøgelsen fremhæver i særdeleshed behovet for en tidlig indsats i folkeskolen med henblik på, at de handicappede børn og unge kan gennemføre folkeskolens afgangsprøve. Den tidlige indsats er afgørende", sagde undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

De ældste elever får mest specialundervisning

Det kræver en kursændring, for statistikken viser, at i børnehaveklassen er der en mindre andel af eleverne, som får specialundervisning end i de højere klasser.

Mens 3,1 procent af eleverne i børnehaveklasser modtager specialundervisning, sker det for 9,7 procent af eleverne i 1. til 6. klasse. Andelen af elever, der får specialundervisning, er dog størst fra 7. til 10. klasse med 10,7 procent, skriver Danmarks Statistik i sit nyhedsbrev.