Uden is er det umuligt at være isbjørn - eller hvad? Med dette næsten eksistentielle spørgsmål som udgangspunkt præsenteres læseren i denne lille fortælling for Ille, en lille isbjørn, som lever på den sidste isflage sammen med sin mor. Isen omkring dem er smeltet bort, fangstdyrene er forsvundet, så Ille drager alene ud i den store verden. Efter omveje ender han hos en flok brune bjørne langt væk fra sin mor - og ikke mindst langt væk fra et liv med kulde og is.
Bogen kan læses på flere niveauer, og på det nære plan handler den blandt andet om at være anderledes, om ikke at passe ind, om at turde være sig selv og om kærlighed på tværs. På et mere globalt plan handler den om de klimaforandringer, alle taler om, men som Ille oplever på egen krop. Han vælger at rejse væk fra sin mor og væk fra isen, der smelter, og han finder et godt liv et andet sted. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvilken løsning der her er tale om? Ille forsøger på ingen måde at ændre på vilkårene og skabe de nødvendige forandringer - men kan man det, når man er en lille isbjørneunge? Og det er vel også os (voksne) mennesker, der skal sørge for, at den sidste isflage ikke også smelter
Bogen er en udmærket lille fortælling med masser af samtalestof, og den er humoristisk og lunt illustreret af den svenske illustrator Boel Werner. Den er resultatet af et nordisk samarbejde og udgives også på norsk, nynorsk, svensk, finsk, grønlandsk og islandsk. Målgruppen er børn i indskolingen, og bogen vil være egnet til både oplæsning og selvlæsning.
Ille
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.