"Nu vil kommunen spare 6 millioner kroner udelukkende på lærernes løn- og arbejdstidsaftale. Besparelsen skal ske ved , at lærerne skal arbejde mere på mindre tid og ovenikøbet til en lavere løn. Det hverken kan eller vil vi finde os i", sagde formanden for Ballerup Lærerforening, John Jensen, i sin tale til de omkring 600 lærere, elever og forældre på pladsen foran rådhuset, hvor budgettet blev andenbehandlet.
"Ialt skal der spares mellem 30 og 35 lærerstillinger i Ballerup. Det er typisk Ballerup. Man vil det hele og helst til den halve pris", lød det fra kredsformanden.
Samtidig med besparelsen på antallet af lærerstillinger, hentes pædagoger fra fritidshjemmene ind i skolen:
"Erfaringer andre steder i Københavns Amt viser, at tolærertimerne i indskolingen er blevet reduceret samtidig med at pædagoger ansættes i skolen. Vi ved jo alle, at når to voksne står med 25 elever, ender de selvfølgelig begge med at undervise. Derved har pædagogerne overtaget lærernes arbejde", sagde John Jensen.
Også formanden for lærerne i hele Københavns Amt, Bent Larsen, Herlev, talte på pladsen:
"Ballerup Kommune har været opfattet som et flagskib ikke mindst på skoleområdet. Desværre kan det nu blive nødvendigt at revurdere den opfattelse. For nu er man ved at bygge soldæk og andet ekstraordinært af skolevæsenets bundplanker. Og flår man bundplankerne ud, synker som bekendt skuden. Er man i økonomisk uvejr, så slækker man sejlene og sikrer skroget, så man hele tiden er sødygtig og kan sætte sejl igen, når vejret slår om til bedre tider".
Inden for i byrådssalen blev der kun slækket en smule på de volsdomme spareplaner. Deletimerne på mellemtrinnet bevares, og planen om at skære i antallet af lejrskoler for specialklasserne blev ændret, så antallet af ture ikke bliver færre, men turene i stedet bliver kortere.
Ikke-uddannede vikarer i stedet for lærere i Ballerup
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.