Ikke alle vejledere er vrede

Formanden for skolevejledernes faglige forening, Tandhjulsforeningen, Per Rye, har ikke lagt fingrene imellem i sin kritik af den nye bekendtgørelse om uddannelsesbøger og uddannelsesplaner i folkeskolen, hvor skolevejlederne alligevel ikke har fået den store rolle, som de først var tiltænkt. Også formanden for forældreforeningen Skole & Samfund, Thomas Damkjær Petersen, har i Morgenavisen Jyllands-Posten givet udtryk for, at man har tænkt mere på pengene end på, hvad der var godt for børnene. Men der er også skolevejledere, der er godt tilfredse med, at det første bekendtgørelsesudkast blev trukket tilbage:

'Jeg synes, vejledningssamtaler i 6. og 7. klasse er for tidligt. I stedet burde de have tvungen undervisning i det timeløse fag uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, en undervisning, der kan udvide deres begrebsverden på det her område. De ved jo ikke, hvad de vil være på det tidspunkt', mener medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse og indtil for få måneder siden selv aktiv skolevejleder, Vibeke Lynge.

'Vejledningen om valg af andet fremmedsprog efter 6. klasse har hidtil foregået rimeligt fornuftigt, ved at der er blevet holdt fællesmøder for forældrene, og klasselæreren har talt med det enkelte barn. Tænk hvis jeg sad som vejleder og fortalte en elev i 6. klasse om, at man skal have tysk for at komme i gymnasiet, hvis eleven faktisk er fritaget for engelsk - det er klasselæreren, der kender eleven. Hvis man derimod som skolevejleder havde haft eleverne i et undervisningsforløb, så havde man også en bedre baggrund for at snakke med dem i 8., 9. og 10. klasse', siger Vibeke Lynge, der til gengæld ikke er spor tilfreds med, at bekendtgørelsen først kom, efter at der var indgået arbejstidsaftaler ud fra det første bekendtgørelsesudkast.kara