»Igennem mørket« er en fin lille bog velegnet til de elever i folkeskolens ældste klasser, der laver projekter om spiseforstyrrelser. Bogen er faktisk blevet til som opgave i gymnasiet.
Mørket er anoreksien, som forfatteren gik ind i som 14-årig. Hun var meget syg undervejs med indlæggelser og sondemadning. Vi følger hendes kamp mod den anorektiske stemme, som hun kalder Træls, og som forbyder hende at spise og påbyder hende at blive slankere og slankere.
Der er skrevet mange selvbiografiske bøger om anoreksiens helvede, men denne udmærker sig ved, at det er tydeligt, at forfatteren er kommet igennem mørket. Hun har modenhed og overskud til at se tilbage og undre sig over, at hun kunne gøre, som hun gjorde, stik imod al sund fornuft.
Den vil også være velegnet i de skoleklasser, hvor en af eleverne får anoreksi. Det gør ofte et stort indtryk på klassekammeraterne og fremkalder følelser i hele registeret fra vrede, smerte og magtesløshed til drenges »kunne hun da ikke bare tage sig sammen og spise?«. Bogen gør ikke anoreksien lettere at forstå. Man kan jo ikke forstå det uforståelige, men den viser, at det uforståelige er uforståeligt, og at det er uendelig svært at hjælpe. Det vil i sig selv kunne hjælpe andre.
Bogen slutter med at give ordet til mor og far, til veninden, kæresten og terapeuterne. Den del synes jeg er svagest, men den kan måske vise klassekammeraterne, at de ikke er ene om deres rådvildhed.
Igennem mørket
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.