Idrætsundervisningen øger ulighed mellem elever

Mens hver tredje idrætslærer mener, at der er blevet større forskel på de dygtige og mindre dygtige elever i idrætstimerne, kan idrætsundervisningen i sig selv være med til at øge polariseringen. Det fortæller adjunkt ved Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion, Mette Munk, medforfatter til rapporten 'Status på idrætsfaget', som bliver præsenteret i dag.

Rapporten konkluderer, at de traditionelle boldspil er den dominerende aktivitet i idrætsundervisningen, og at andre fagområder bliver nedprioriteret, hvilket kan øge udskilningen af elever i idræt.

"International forskning viser, at de stærke elever rører bolden langt mere end de idrætssvage elever i de traditionelle boldspil i idræt. Det betyder, at de stærke elever bliver dygtigere, og de svage elever bliver endnu svagere. Den udvikling stiller krav til lærerne rent idrætspædagogisk og didaktisk," siger Mette Munk.

Fokus på progression skal mindske polarisering En af måderne, man kan undgå at øge skellet mellem de dygtige og mindre dygtige elever, er ved at fokusere på at give eleverne de nødvendige kundskaber på de rigtige tidspunkter. Det har man erfaret på Langmarkskolen i Horsens, som siden 2009 har sat fokus på idrætsundervisningen.

"Vi aftalte i idrætslærergruppen, hvilke mål, vi ville sætte for hvert klassetrin. På den måde ville vi sikre en progression," fortæller Christian Christensen, afdelingsleder og idrætskoordinator på Langmarkskolen.

Fokus er delvist blevet flyttet væk fra de traditionelle boldspil, hvilket har gavnet de mere usikre piger og drenge i idrætstimerne. Desuden er timetallet blevet sat op, så elever i 0.-6. klasse nu har idræt fire lektioner om ugen.

"En af målene er at mindske polariseringen i forhold til de stærke og svage elever. Vi skal sikre, at alle elever får de grundlæggende kundskaber. Det nytter jo ikke noget at sætte eleverne til at spille håndbold, hvis de ikke har lært at kaste og gribe," siger Christian Christensen.

Han fremlægger i dag Langmarkskolens erfaringer på konferencen 'Idræt - myter og muligheder,' som afholdes af Dansk Idræts-Forbund og det nationale videncenter.

Gammelt problem stadig uden løsning En af nøglerne til at sikre de svage elever i idrætsundervisningen, er en styrkelse af målsætningerne, vurderer Mette Munk. Allerede i 2004 fremlagde Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) en rapport, som fremhævede målsætning som et meget svagt punkt i idrætsundervisningen, og anbefalede lærerne at lave individuelle målsætninger for eleverne.

Idræt har lav status i folkeskolen

Men ifølge den nye rapport, 'Status på idrætsfaget,' som offentliggøres i dag, er dette ikke sket. Tværtimod ser fokuseringen på målsætninger ud til at være yderligere svækket. Ifølge Mette Munk er idrætslærerne dog allerede opmærksomme på problemet.

"Lærerne vil enormt gerne sætte mål for de enkelte elever. Men de føler ikke, der er tid til det i den daglige undervisning. Undersøgelsen viser, at lærerne vægter elevernes fysiske aktivitet højt, hver gang de skal prioritere i forhold til tiden. Det betyder, at ting som målsætning og evaluering bliver nedprioriteret," siger hun.

Elever kan ikke forholde sig til udtalelser Denne nedprioriteringen af evaluering får også konsekvenser for elevernes udbytte af undervisningen, vurderer Mette Munk. Ifølge undersøgelsen, som er foretaget blandt 700 elever, idrætslærere og skoleledere i hele landet, har eleverne ofte svært ved at forholde sig til de skriftlige udtalelser, de får i idræt.

"Eftersom udtalelserne skal laves under alle omstændigheder, kan lærerne med fordel bruge dem til at styrke de enkelte elever og deres engagement i undervisningen. Det kan ske, hvis man i højere grad kan koble dem sammen med individuelle målsætninger for eleverne, hvilket kan være med til at motivere de mindre dygtige elever i idrætsfaget," siger hun.

Resultaterne fra rapporten 'Status på idrætsfaget,' bliver præsenteret og diskuteret i dag på konferencen 'Idræt - myter og muligheder,' som afholdes i Idrættens Hus i Brøndby.