Idrætslærere styrer bevægelsen

To piger kommer gående på gangen med deres computere og må forcere et 'bakkelandskab' for at komme videre. Et andet sted på de lange gange spiller elever bordtennis, og i et bur med kravlenet i fire etager er to drenge kommet højt til vejrs. Nu ligger drengene roligt og læser. Samtidig hujes og hvines i den store pudegrav i den anden ende af skolen.

Elever og lærere på Haarby Skole ser bogstaveligt talt rødt, når de bevæger sig rundt på gangene på den vestfynske skole fra 1952. Nu er skolen bygget om til den helt store guldmedalje - 10 millioner kroner har det kostet at indrette skolen som led i kampagnen Skole+.

"Formålet med faciliteterne er at skabe bevægelse og dermed bedre læringsforudsætninger hos eleverne. Vi vil også gerne bruge faciliteterne i idrætstimerne, og vi har allerede brugt dem lidt. Jeg mener, at eleverne af mange grunde lærer bedre, når de motionerer", siger idrætslærer Christian Helbo Jensen.

Bevægelse: Eleverne skal lære med kroppen

Eleverne skal reflektere

Haarby Skole har fulgt et forskningsprojekt om trivsel og bevægelse, der viste, at motion virker positivt på læring. Christian Helbo Jensen forklarer, at lærerne på skolen nu skelner skarpt mellem bevægelse 45 minutter om dagen og faget idræt. Både han og kollegaen Louise Hovgaard har som idrætslærere haft stor medindflydelse på ombygningen af skolen. De er glade for, at der er blevet lyttet, når de har budt ind med deres faglighed, da skolen skulle indrettes til mere bevægelse.

Netop bevægelsen i undervisningen kalder på styring fra lærernes side.

"Har man som lærer en plan med, hvad bevægelsen skal være, får du eleverne med - som udgangspunkt skal det være lærerstyret, for hvis du bare lader det være op til eleverne, så understøtter det ikke det formål, du har med bevægelsen, og så løber det ud i sandet", siger Christian Helbo Jensen.

Kollegaen Louise Hovgaard siger, at det er vigtigt at lade eleverne reflektere, når de har haft noget undervisning - så de forholder sig til faget, og der kobles teori på.

"Efter vi har fået disse faciliteter, er det utroligt, så meget fantasi eleverne udviser. Der skal ikke ret meget til, før de finder på nye lege", fortæller Louise Hovgaard, mens vi står ved det røde, kuperede terræn på gangen, som eleverne meget logisk har døbt "bakkerne".

Hallen ind i skolen

Projektet har mottoet "Skolen ind i hallen og hallen ind i skolen". Det handler om at koble skolens elever på at dyrke idræt i fritiden, og skolens idrætslærere og hallens bestyrelse samarbejder blandt andet om at præsenterer eleverne for nye sportsgrene. Derfor har eleverne for eksempel været i hallen og fået undervisning af frivillige medarbejdere fra judoklubben, og skolen og hallen har haft et lignende samarbejde om undervisning i tennis.

Riisager: Mere bevægelse kræver bedre planlægning fra skolelederne

"Det er en god effekt for begge parter", siger Louise Hovgaard, "vi har jo ikke samme rekvisitter på skolen som for eksempel hos en judoklub, og på den måde får foreningerne præsenteret deres sport".

De to idrætslærere glæder sig også over, at sportshallen og skolen nu nærmest er bundet fysisk sammen med rød asfalt, der spiller sammen med de røde gange inde på skolen. Det giver "en kæmpe sammenhæng" mener Christian Helbo Jensen - før var hallen og skolen tydeligt delt af en sort cykelsti.