Idrætsindsatser skal rettes mod unge indvandrerpiger

Idrætsdeltagelsen blandt 5. og 9. klasser er høj, men mange piger holder op med at dyrke idræt mellem 5. og 9. klasse. Det viser en undersøgelse, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet har gennemført for Idrættens Analyseinstitut. Undersøgelsen fokuserer på børns idrætsdeltagelse i fire kommuner, hvor der har været særlige tiltag for at fremme idrætten blandt børn og unge. Kommunerne er København, Albertslund, Rudersdal og Fredericia.

Teenagere dropper idrætten

På 5. klassetrin deltager ni ud af ti børn i Rudersdal, Fredericia og Albertslund i idræt, mens det gælder syv ud af ti børn i 5. klasse i Københavns Kommune. I alle fire kommuner falder idrætsdeltagelsen fra 5. til 9. klasse. I Rudersdal falder andelen af idrætsaktive for eksempel fra 89 procent i 5. klasse til 75 procent i 9. klasse. I København falder idrætsdeltagelsen fra 72 til 55 procent. Kun i Fredericia deltager piger og dreng i tilnærmelsesvis lige høj grad i idræt, mens det i de øvrige tre kommuner er blandt pigerne, der er det største frafald.

Forældres baggrund og idrætsvaner har betydning

Rapporten kommer med to mulige forklaringer på forskellen mellem kommunerne. For det første hænger børns deltagelse i idræt sammen med forældrenes baggrund og interesser.

"Den vigtigste 'forældrefaktor' er forældrenes egen idrætsinteresse, dvs. om de selv dyrker idræt", konkluderer rapporten.

Det er især afgørende om faren dyrker idræt, men hvis begge forældre dyrker idræt, er chancen for at barnet også gør det, betydeligt større, end hvis ingen af forældrene gør det.

En anden del af forklaringen på forskellene mellem kommunerne er, at foreningsdækningen er ringere i København end i de tre andre kommuner.

"En sammenligning viser, at facilitetsdækningen er betydeligt dårligere, og det samme gælder antallet af idrætsforeninger i forhold til indbyggertallet. Derfor er der efter alt at dømme relativt færre idrætstilbud til børn og unge i København end i Rudersdal, Albertslund og Fredericia", står der i rapporten.

Forskellene i idrætsdeltagelsen bygger på en sammensætning af faktorer, som det er muligt at påvirke, mener en af forskerne bag rapporten, Bjarne Ibsen.

"Analysen viser, at frafaldet fra idrætten ikke er så uomgængeligt, som mange har været tilbøjelige til at tro. Hvis der er muligheder for at dyrke den idræt, som de unge foretrækker, og der er et støttende miljø, især hos forældrene og nærmeste venner, så kan frafaldet reduceres betydeligt", siger han til Idrættens Analyseinstituts nyhedsbrev.

Målret indsatser mod de mindst aktive

Rapporten inddeler børn og unge i tre grupper. Den aktive gruppe er den største. Her er de børn, hvis forældre er resursestærke, begge født i Danmark, og mindst en af dem er idrætsaktive. Den anden gruppe, hvor forholdsvis mange ikke er idrætaktive, kaldes i rapporten for risikogruppen. Den består primært af storbypiger i 9. klasse. Til sidst er der højrisikogruppen, hvoraf størstedelen hverken deltager i organiseret i dræt i foreninger eller selvorganiseret idræt. Den gruppe består primært af piger i 9. klasse med indvandrerbaggrund. Indsatsen for at få børn og unge til at dyrke mere idræt skal målrettes de mindst aktive. Altså teenagepiger med indvandrebaggrund.

Rapporten konkluderer også, at det er væsentligt at gøre noget for, at den fysisk aktive hverdag bliver det lette valg. Blandt andet bør idræt udgøre en større del af tiden de steder, hvor børnene er mest. Det vil sige i hjemmet, skolen og fritidsinsitutionen. Der skal være gode muligheder for, at børn kan gå til idrætsaktiviteter, og boligområderne skal være mere idræts- og bevægelsesvenlige.