Anmeldelse
Idræt
Pulsure og konditionstræning
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Af Verner Nissen
38 sider, 70 kroner
Prisen er 50 kroner ved køb af mere end
ti eksemplarer
Udgivet af Haderslev Statsseminarium
Telefon 7322 2424, fax 7322 2498
E-mail: haderslevsem@haderslevsem.dk
Det handler om træning med pulsur, og dette er en indføring på dansk i brugen af pulsursystemet: Polar Precision Performance. Software Version 2,0 til Windows.
Bogen gennemgår begreberne maksimal puls, hvilepuls og de forskellige træningszoner: maksimal træning, anaerob træning, steady state, aerob træning, moderat aktivitet. Begreberne sættes i indbyrdes sammenhæng og i aldersmæssig sammenhæng, og de teoretiske forhold bliver eksemplificeret gennem praksisforløb med løb og cykling.
Brugen af pulsur giver mulighed for en mere specifik og hensigtsmæssig træning, og det kan være en ekstra motivation. Bag i bogen er eksempler på træningsprogrammer og træningsmetoder, beskrivelse af overførsel af data fra pulsur til computer samt den videre behandling og beregning af personlige data. Der er ingen refleksioner over pulsurets pris.
Bogen er en overskuelig og god gennemgang af pulsurets muligheder.
Britta Vestergaard