Redaktion og tekst: Mette Dam Mikkelsen og Susan Jespersen
122 sider, 60 kroner
Dansk Cyklist Forbund, Trafikministeriet
Telefon 3332 3121
I Danmark cykler vi meget, men vi burde nok bruge cyklen endnu mere - af hensyn til sundheden og miljøet. Dette hæfte er en håndbog, der giver gode råd og ideer om alt, hvad der angår brug af cyklen. Hæftet er en revideret og udvidet udgave af 'Cyklisternes Færdselshåndbog' fra 1995.
Der er mange gode og inspirerende fotos og nyttige noter, og håndbogen er værdifuld for både cyklister og forældre og lærere, der skal lære børn at cykle.
Mange emner tages op, for eksempel cykelglæde, udstyr, valg af cykel, transport af børn og ting, færdselsregler, trafiksituationer, børn som cyklister, forsikring og retshjælp.
Indholdsfortegnelse og en omfattende stikordsliste samt en adresseliste og litteraturliste fuldstændiggør denne håndbog, der bør stå på ethvert skolebibliotek.
Jørgen Mikkelsen
Idræt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.