Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Idræt

Een time dagligen

Jørgen Mikkelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- Skoleidræt gennem 200 år

Redigeret af Ivar Berg-Sørensen og Per Jørgensen

304 sider, illustreret, 275 kroner

Odense Universitetsforlag

Vi kender alle den obligatoriske gymnastiktime, som nu har eksisteret i 200 år. Alle, unge som gamle, har oplevet gymnastik i skolen og har derfor gode - eller dårlige - minder.

Denne bogs titel kommer fra skoleloven af 1814, hvor det anbefales, at 'Saavidt Vejrliget det tillader', skulle der øves gymnastik 'een time dagligen'.

Virkeligheden kom til at se anderledes ud, og skoleidrætten gennem de 200 år bliver beskrevet grundigt og dygtigt og bliver betragtet i lyset af udviklingen i samfundet. Derfor er denne bog også samfundshistorie.

Hovedvægten er lagt på det 20. århundredes skoleidræt, men der er også medtaget træk fra gymnasieidræt. Der er anlagt en pædagogisk-historisk synsvinkel på især de sidste 25 år, og det er jo spændende.

Fagets seneste udvikling mod større mangfoldighed, mere alternativt, mere humanistisk og samfundsvidenskabelig teori, mere aktivitet i stedet for disciplin og en antydning af disciplinernes tilbagevenden bliver gennemgået som udgangspunkt for en epilog med uddannelsesmæssige forestillinger om det 21. århundredes idræt.

Også den nye læreruddannelseslov, der er trådt i kraft den 1. september i år, og dens konsekvenser for idræt i folkeskolen bliver omtalt og - med rette - i lidt kritiske vendinger.

Skoleidrættens ideer om det hele menneske, den gode holdning, selvdisciplin, disciplin, hygiejne, sundhed, samarbejde og kompetence er behandlet så godt, at denne bog er skoleidrættens dannelseshistorie.

Bogen udgives i anledning af 100-året for oprettelsen af den første videregående uddannelse i Danmark, nemlig det etårige gymnastikkursus under statens lærerkursus, der i dag indgår som en del af Institut for Idræt under Københavns Universitet.

'Een time dagligen' er med omfattende kildehenvisninger, litteraturliste og register en nyttig indføring i dansk skoleidræt.

De mange bidragydere har formået at skabe en værdifuld bog, der bør stå på ethvert lærerbibliotek. Den anbefales varmt til alle idrætslærere, der interesserer sig for fagets udvikling - og til politikere med forståelse for dannelse, sundhed og udvikling.

Jørgen Mikkelsen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Idræt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS