I vægtens tegn

16-årige Selma har det ikke nemt med forældrenes skilsmisse, ny skole, faderens nye kone, moderens måske for store alkoholforbrug og en forelskelse i klassekammeraten Mads. Heldigvis falder hun efterhånden godt til i den nye klasse og får en god veninde i den spændende Lone. Men Lone er tynd og har et noget særpræget forhold til mad og motion. Det bliver værre og værre, Lone isolerer sig, har det rigtigt skidt, men vil under ingen omstændigheder erkende, at hun er syg. Forældrene er fortvivlede, og Selma ved ikke, hvordan hun kan hjælpe. Selma handler, for at få Lone i behandling, men trækker sig samtidig lidt tilbage fra samværet. Noget, som giver hende dårlig samvittighed, da Lone til slut dør.

En spændende og frygtelig beretning om anoreksi. Beskrivelsen af den lange periode, hvor Lone får det værre, og ingen ved, hvad de skal gøre, er lang. Men længden får os samtidig næsten fysisk til at være med til at opdage, hvor galt det er fat, og føle den magtesløshed, omgivelserne står i. Jamen, så gør dog noget. Men hvad? Problemerne beskrives, som de er Lone vil ikke være fed, vil ikke spise og træner hele tiden men da sygdommen ikke erkendes, er bogen helt blottet for lægelige eller psykologiske forklaringer.

Samtidig er det godt at høre historien fra venindens side. Dermed bliver bogen med Selmas mere almindelige problemer også vedkommende som beskrivelse af et ungdomsliv.

Kan læses fra 12-13 år og op og i brudstykker anvendes til et emne om anoreksi eller måske om psykiske sygdomme blandt unge.