I himlen går mænd med kjoler

Morfar er død! Pludseligt, uventet og i første omgang uforståeligt for hovedpersonen Asger. For hvem morfar var ensbetydende med gode og sjove oplevelser, udveksling af hemmeligheder og ikke mindst tid til snak om såvel dagliglivets tildragelser som de større spørgsmål i livet. Det var i høj grad morfar, som gav livet perspektiv, både bagud og fremadrettet, og morfar løftede også sløret for, hvordan det var at være forelsket. Men nu er han død. 'Kan man overhovedet stole på nogen, når de alligevel dør fra en'.

Begravelsen kører med alle ritualerne. For Asger opleves det som en film, der kører forbi, med praktiske gøremål, en masse ord og de voksnes uforståelige opførsel, hvor de endda kan le midt i sorgen.

Han føler sig forladt af forældrene og skal først have grædt ordentligt ud og snakket med mor, før han sammen med lillesøster Vinni får lavet en ceremoni, som bliver deres personlige farvel til morfar. Et farvel, som gir Asger fornyet livskraft.

Asger oplever, at sorgen kommer på afstand, og får øjnene op for de fælles muligheder, faderen og han har.

På trods af det sørgelige emne er det en meget rørende, varm og livsbekræftende fortælling fyldt med humor og sjove replikker, som lillesøsteren i høj grad står for. Derudover er sproget så billedskabende, at læseren også får duftene med.

Tine Modeweg-Hansens illustrationer er i sig selv en stor oplevelse, som giver liv til teksten, og som rammer tonen i fortællingen meget fint.

Fortællingen vil egne sig fortrinligt til højtlæsning i indskolingen og kan danne grundlag for samtaler om de mange forestillinger, børn gør sig om emnet.