Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Tillidsrepræsentant

I finalen som årets tillidsmand: Henrik hjalp kolleger efter bombetrussel

Lærer Henrik Vesterløkke var i aftes blandt de nominerede til prisen som Årets TR. Han gjorde en stor forskel for kollegerne, efter en bombetrussel mod Skolen på Amagerbro sidste år. Episoden fik en kollega til at nominere ham.

Det var Henrik Vesterløkkes indsats efter en skræmmende oplevelse for et år siden, der fik en kollega til at indstille Henrik Vesterløkke til prisen som Årets TR.

Foto: Privat
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
13. november 2024, kl. 04:30
Start debatten

”Jeg har aldrig haft en bedre TR i mine 25 år på arbejdsmarkedet”.

Sådan skrev en lærer på Skolen på Amagerbro om Henrik Vesterløkke og indstillede ham til A4 Mediers pris som årets tillidsrepræsentant.

Kollegaen tog udgangspunkt i, at elever og lærere lige før juleferien sidste år blev nødt til at blive længere i den nærliggende kirke, hvor hele skolen var samlet til julegudstjeneste, fordi der var en bombetrussel mod skolen, og de derfor ikke kunne komme tilbage.

Henrik Vesterløkke husker selv episoden tydeligt:

”Da vi skulle tilbage fra kirken, var der politiopbud, fordi der var ved at blive undersøgt en mistænkelig ting på skolen. Vi måtte i lang tid holde eleverne i kirken og prøve at berolige dem, da de ligesom os blev utrygge. Efter et par timer kunne vi sende de store hjem og ringe til forældrene til de små".

En ekstra udfordring var, at eleverne havde brug for at komme ind på skolen for at hente deres mobiltelefoner inden juleferien, fortæller Henrik Vesterløkke. Han og hans kolleger savnede hjælp den eftermiddag.

”Folk blev utrygge, og der var ingen, der gjorde noget for at håndtere den utryghed. Ingen tilbud om krisehjælp, ingen, der kunne fortælle, hvad der var sket. Der var bare radiotavshed”.

Skrev til forvaltningen

Heller ikke da elever og lærere vendte tilbage efter juleferien, var der nogen, der kontaktede dem om oplevelsen. Henrik Vesterløkke tog fat i Københavns Lærerforening og fik skrevet et brev for at forklare børne- og ungdomsforvaltningen, at det havde været en voldsom situation, og at lærerne havde savnet støtte og nogle, der tog hånd om det.

Vinder af Årets TR i Cirkusbygningen i aftes blev:

- Karsten Klein Hansen, smed og svejser i Semco Maritime Esbjerg

De øvrige nominerede var:

- Konrad Laskowski, kranfører i Mega Flex

- Camilla Meyer Jørgensen, pædagog på Stenlille Skole

- Henrik Vesterløkke, lærer på Skolen på Amagerbro

- Pia Revsbech, administrativ medarbejder i Herlev Kommune

Kilde: A4 Medier

”De synes, det var rart at vide, at vi havde været i den situation. De skrev, at hvis der kom en anden situation, var der mange ting, som man ville gøre anderledes”, fortæller han. ”Der kom også en krisepsykolog, hvis nogen havde brug for det. Det var passé for mange, men nogle benyttede det”.

Forklaringen på, at lærerne ikke fik mere information, mener han at finde i, at der ikke faktisk blev fundet en bombe på skolen.

Men det var altså Henrik Vesterløkkes arbejde efter den skræmmende dag med bombetruslen, der fik kollegaen til at indstille ham til en pris.

"Det har været en lang sej kamp også at hjælpe og være der for alle os lærere, som blev traumatiserede i denne situation. Derfor indstiller jeg Henrik, da han gør alt, hvad han kan, for at løfte personalet samtidig med at møde os i det, vi er i", skrev kollegaen ifølge A4 Medier i indstillingen.

Kollegaen skrev også, at Henrik Vesterløkke udover at stille op i en særlig og voldsom situation bidrager til fællesskabet ved at spille harmonika med skolebandet til alle fester.

Henrik Vesterløkke er glad for indstillingen og nomineringen til prisen.

”Jeg blev meget overrasket. Jeg gør det, jeg skal. Vi er som lærere er spændt op på mange områder, så jeg prøver at hjælpe på den ene eller anden måde og prøver at finde løsninger. Jeg er glad for, at der er nogle, der synes, jeg gør et ekstraordinært stykke arbejde”.

Og han var ikke alene til fest i Cirkusbygningen i København tirsdag aften. Indstilleren, hans suppleant som tillidsrepræsentant er med, arbejdsmiljørepræsentanten, en god lærerkollega og et par stykker fra bestyrelsen i Københavns Lærerforening deltager også.

”Det bliver meget, meget spændende og lidt angstprovokerende”, sagde Henrik Vesterløkke tirsdag eftermiddag til Folkeskolen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

I finalen som årets tillidsmand: Henrik hjalp kolleger efter bombetrussel

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS