Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

I dine gener / Din krops forsvar / Dine pumpevæsker

Klik for at skrive manchettekst.

Charlotte Trolle Olsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Denne nye serie fra Flachs reklamerer med mærkelige og spændende fotos, uforglemmelige illustrationer og utrolige fakta fortalt på en frisk og anderledes måde. Det er da også tydeligt, at man i teksten forsøger at være frisk og anderledes, blandt andet ved at bruge "du" og "dig" og ved små personlige beretninger skrevet med håndskrift i margenen. Alle opslag er opbygget efter samme skabelon med faktabokse, talebobler, illustrationer og billedtekster som supplement til brødteksten, hvilket på nogle opslag giver et temmelig rodet indtryk.

Bøgerne henvender sig til de ældste klasser, og emnerne er meget relevante for biologiundervisningen. Sproget er på et forholdsvis højt niveau, og da det jo er svære emner, er der rigtig mange nye begreber undervejs. Sproget er desværre ofte lidt knudret og upræcist – helt galt er det på side 36 i "Dine pumpeværker" i afsnittet om blodet, som jeg måtte læse et par gange for at forstå, hvad der egentligt stod.

Bagerst i bøgerne er der en ordliste, som forklarer mange af de nye ord og begreber. En del af ordene forklares dog også undervejs i teksten. Der er ligeledes en litteraturliste og et par internetadresser samt forslag til besøgssteder, hvor man kan lære mere om menneskekroppen.

Bøgerne kan ikke stå alene – dertil er de for overfladiske. Enkelte steder så overfladiske, at det kun er den halve sandhed, man får – et eksempel er side 41 i "Dine pumpeværker" i faktaboksen om iltproduktion. Brug derfor i stedet bøgerne som supplement for eksempel i forbindelse med emne- eller projektarbejde. Mange elever vil formentlig kunne finde inspiration og få vakt interessen af de korte faktatekster og de flotte billeder.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

I dine gener / Din krops forsvar / Dine pumpevæsker

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS